Veje til ledertrivsel, når rammerne strammer

Som gymnasieleder er du ofte i et krydspres mellem lærernes forventninger og kravene til skolen udefra – og mellem ønsket om at danne eleverne og krav om målstyring. Vi tager fat i dilemmaerne på de regionale møder sammen med årets oplægsholder, som er ph.d. og proceskonsulent Lene Tortzen Bager. Du får en forsmag her.

At være leder i gymnasieskolen handler i høj grad om at konfliktmægle mellem dannelse og målstyring. Og det er et svært job.

”Gymnasiets kerneopgave er jo almendannelse og studieforberedelse, men opgaven reguleres af en stærk målstyring, som vægter kvantificerbare mål og monitorering af resultater. Det kan skabe moralsk stress og trivselsproblemer hos både lærere og ledelse, og det sætter gymnasielederne i et dobbeltpres,” siger Lene Tortzen Bager, som er ph.d. og selvstændig proceskonsulent med særligt fokus på uddannelsesområdet.

Hun bruger en stor del af sin konsulenttid på gymnasier i hele landet, hvor hun blandt andet arbejder med kollegial supervision, professionel kapital og trivsel – for både medarbejdere og ledelse. Til januar er hun oplægsholder på GymLF’s regionale møder.

I en verden af acceleration

Her skal det netop handle om ledernes trivsel, og hvad man som gymnasieleder stiller op i krydspresset. Gymnasiet har en central pædagogisk opgave med at danne og uddanne kommende samfundsborgere og er samtidig underlagt en stram styring udefra. Og ofte står man som leder i en situation, hvor man kan se, at de opgaver, man kommer med, presser lærerne.

”Dilemmaet er, at ledelsens råderum ofte er markeret af politiske rammer, som ikke passer til opgaven at drive skole. Ydre krav om acceleration, kvantificering, målstyring giver mindre tid til proces, dannelse og relationer. Og de dilemmaer rammer måske ledere og rektorer særligt hårdt, fordi de skal være loyale og stå på mål for systemet og samtidig har medarbejdere, som i værste fald går ned med stress eller brænder ud,” siger Lene Tortzen Bager.

Når de to logikker kolliderer

Lene Tortzen Bager er gennem sit arbejde som ledelses-, lærings- og proceskonsulent i kontakt med en lang række gymnasieledere og faciliterer også fortrolige netværk for rektorer med fokus på deres personlige trivsel. Her får hun et ærligt indblik i gymnasieledernes maskinrum. En leder beskrev fx, hvordan skolen godt kan arbejde engageret med pædagogisk udvikling, men i det øjeblik skolens løfteevne falder, udløser det et pres på skolen med tilsyn, dokumentation og indsatser, som suger ledelsens fokus.

”Der er to forskellige logikker, som støder voldsomt sammen. Og som leder kan man godt opleve, at meningen med at drive skole så forsvinder,” forklarer hun.

”Jeg taler med mange gymnasielærere og -ledere om trivsel. Og det er tydeligt, at når der er mistrivsel, så handler det sjældent om problemer på individniveau, men meget ofte om, at rammerne ikke passer til opgaven. Det giver ledelsen nogle særlige dilemmaer, når de skal lede medarbejdere og elever på skoler, hvor rammerne er styret af en logik, der er fremmed for den pædagogiske opgave. Trivslen bliver klemt,” siger Lene Tortzen Bager.

Men så er det jo uægte ledelse

En rektor har i et interview med Lene Tortzen Bager formuleret det sådan, at gymnasieledere kommer til at bedrive uægte ledelse, når de skal være budbringere af budskaber og tiltag påført skolen udefra, men som hverken giver mening for elever, lærere eller ledelsen selv.

”Og når man oplever at være nødt til at bedrive uægte ledelse, bliver man ramt på sin autenticitet og motivation for jobbet på et dybt personligt plan,” siger Lene Tortzen Bager, der bruger ledelsesforsker Helle Heins begreb moralsk stress.

”Moralsk stress opstår, når du ikke kan udføre dine arbejdsopgaver, så du lever op til dine egne etiske principper og din faglige dømmekraft. Så svigter du din faglige integritet, og samtidig ved du, at du svigter den, der er i modtagerenden,” forklarer hun og understreger, at det gælder både lærere og ledere.

Jagten på mening

Derfor er det at skabe mening en helt central opgave for gymnasielederne, pointerer hun.

”Ledelsesopgaven i gymnasiet er i høj grad en meningsskabelsesopgave, som skal besvare spørgsmålet: Hvordan kan vi se os selv i de her rammer. Det er lederne, som skal invitere til, skabe rum for og samle op fra den dialog,” forklarer hun.

Det er en stor opgave, og Lene Tortzen Bager oplever da også, at gymnasielederrollen forandrer sig.

”Hvor man måske før i tiden kunne tage rektorrollen på sig som en stor overfrakke og sidde godt og bekvemt i stolen i mange år, så er det at være gymnasieleder i dag en mere udsat position med en lang række dokumentationskrav og pres udefra lige fra forældre til det politiske system,” siger hun.

Det stiller krav til lederen om hele tiden at navigere mellem og afveje de forskellige interesser. Men der er heldigvis håb.
”Vi må have blik for, at der er handlemuligheder. Vi skal bare lede efter dem og arbejde for dem. Vi må spørge: Hvad er mine ledelsesmuligheder her? Hvad er min drivkraft? Og hvor lykkes det godt? Og så tror jeg, at ledere i endnu højere grad skal søge sparring og samtale. For ingen skal stå alene, og opgaven kan kun løses i fællesskab.”

Hør mange flere af Lene Tortzen Bagers pointer, når hun holder oplæg på GymLF’s regionale møder i januar. Du kan læse mere og tilmelde dig her.