Gymnasieleder i en AI-tid: Slip bremsen og hold begge hænder på rattet

Ledere i gymnasiet har en nøglerolle i, om kommende generationer bliver passive konsumenter af AI eller kloge AI-brugere. Professor Ole Sejer Iversen blæser til handling. For i fremtiden bliver viden om kunstig intelligens en forudsætning for fx at gå på universitetet.

Det er tåget, og vejen foran dig virker uforudsigelig. Instinktivt hugger du bremsepedalen i bund. Men faktisk er det bedste, du kan gøre at tage et fast greb om rattet. Sådan ser professor Ole Sejer Iversen den situation, som gymnasieledere står i i dag, hvor alle elever har adgang til kunstig intelligens ved et enkelt tap på mobilen eller laptoppen.

”Automatreaktionen er måske at lede efter bremsen og træde på den. Men min altoverskyggende anbefaling til gymnasielederne er at holde begge hænder på rattet og styre os i en retning, hvor vores unge mennesker i gymnasieskolen fortsat lærer det, vi gerne vil lære dem – nu bare med den forandring, at kunstig intelligens er kommet,” siger Ole Sejer Iversen.

For de nye teknologier er kommet for at blive.

”De nye teknologier er ikke bare et appendiks, som vi kan vælge fra. Det skal integreres i dannelses- og uddannelsesopgaven. At gøre det er også at stå vagt om det demokrati, som vi alle sammen er så stolte af,” siger Ole Sejer Iversen, som holdt oplæg om netop dette på det seneste nordiske skoleledertræf, som GymLF var vært for.

Vi skaber selv elevernes snyd

Det lyder måske lettere sagt end gjort. Men mange gymnasieledere er allerede i fuld gang. Lige nu fylder snyd dog rigtig meget i samtalerne om AI i gymnasiet hos både ledere, lærere, politikere og eleverne selv.

En rapport, som EVA har netop offentliggjort, viser, at ni ud af ti gymnasieelever bruger AI som fx ChatGPT i deres skolearbejde. To tredjedele af eleverne angiver, at de har snydt med AI i deres individuelle afleveringer. Og næsten halvdelen af eleverne er bekymrede over, at deres klassekammerater bruger AI – for er de så selv nødt til at gøre det samme for at holde niveauet? Ole Sejer Iversen mener, at gymnasierne aktivt skal integrere kunstig intelligens i undervisningen.

”Uddannelsessektoren har måske utilsigtet forsøgt at ignorere den teknologiske udvikling og fortsætte som hidtil. Det er netop den afstand mellem skolens praksis og den teknologiske virkelighed, der skaber det, vi i dag kalder snyd. Snyd opstår ofte, fordi der mangler en klar stillingtagen til og dialog mellem skolerne, lærerne og eleverne om, hvilken rolle AI skal have i undervisningen.”

Giv plads til et nyt powertool

Men mistanken om snyd er giftig for den tillid, som skal være mellem undervisere og elever i uddannelsesrummet, mener han. Derfor må vi lave en undervisning og nogle evalueringsformer, hvor kunstig intelligens er tænkt ind. For vi kan ikke lave om på, at vi alle sammen har fået adgang til et nyt powertool, pointerer han.

”Det første, man som uddannelsesinstitution må gøre, er at finde ud af, hvordan vi får kunstig intelligens ind i vores undervisningsflade, så den bidrager til at skabe demokratiske, åndsfrie borgere. For det kan teknologierne, hvis vi forstår at bruge dem rigtigt,” siger Ole Sejer Iversen.

Og det er her gymnasieledernes hænder skal have godt greb om rattet. For hvordan bruger vi teknologierne til at gøre uddannelsen bedre? Hvordan kan vi lave en kontrakt med eleverne om, hvad der er god AI-brug, og hvad vi vil acceptere og ikke acceptere?

”Men så længe, vi begrænser diskussionen til et spørgsmål om snyd og mistillid, får vi slet ikke den her helt nødvendige dialog mellem lærere, ledere og elever i gang,” siger Ole Sejer Iversen.

Elev i dag – beslutningstager i morgen

Som samfund har vi en særdeles brændende platform. For eleverne i gymnasiet er fremtidens beslutningstagere, pointerer han.

”Hvis ikke de unge gennem deres uddannelsestid bliver klædt på til at forstå både de etiske, moralske og menneskelige aspekter af kunstig intelligens, så står vi med et demokratisk underskud om nogle år. Fremtidens beslutningstagere skal have digitale kompetencer for at kunne træffe valg og fravalg af teknologi i fremtidens samfund, hvad enten de får beskæftigelse indenfor retsvæsen, sundhedspleje, byggeri eller handel,” forklarer Ole Sejer Iversen.

De unge skal kunne gennemskue og reflektere over fordele, begrænsninger og bias, som uvægerligt følger med AI. De skal kunne bruge teknologien klogt og kritisk. For ja, vi kan skabe både et bedre sundhedsvæsen, et bedre retsvæsen og et bedre samfund ved at tage teknologierne ind på de rigtige præmisser, mener han.

”Vi skal bare tænke os godt om, når vi gør det. Så vi får brug for rigtige mennesker, som er gode til at tænke sig godt om, og som er vant til at forholde sig kritisk til digital teknologi. Så hvis gymnasierne ikke sørger for, at eleverne lærer at reflektere over brugen af kunstig intelligens, lever de faktisk ikke op til gymnasieskolens formålsbeskrivelse om at uddanne unge mennesker til åndsfrihed, ligeværd og demokrati. For det er jo det, vi tumler med, når maskinerne rykker ind,” siger han.

Grundtvig ind i AI

Så dannelsesopgaven har nærmest aldrig været vigtigere i gymnasieskolerne.
”Vi skal alle sammen – både lærere, elever og ledere – forstå mulighederne og konsekvenserne og være kritiske over for digital teknologi. Ligesom vi i årtier har øvet os på at være kritisk overfor litteratur. For ligesom Karen Blixens noveller kommer med et budskab, kommer al teknologi også med en intentionalitet. Teknologien vil os noget,” forklarer han.

Og hvis vi ikke forstår teknologierne ordentligt, så risikerer vi, at teknologierne obstruerer frem for at hjælpe.

”Og her ligger dannelsesopgaven: Lad os få de gode danske grundtvigianske værdier ind i samtaler om de digitale teknologier, vi omgiver os med. Med et teknologiforbud i gymnasierne, misser vi dannelsespotentialet og muligheden i at have dannende samtaler med de unge og begrænser deres evne til at afmaske teknologiens intentionalitet,” siger han.

Universiteterne er kørt

Globalt set er Danmark et af de mest digitaliserede lande, men når det handler om at opbygge elevernes teknologikompetencer, ligger Danmark håbløst bag feltet, påpeger Ole Sejer Iversen. I folkeskolerne er der dog grøde og nogle steder bliver eleverne allerede i indskolingen undervist i logikkerne bag kunstig intelligens, oplever Ole Sejer Iversen. Sådan er det også på fx Sosu-uddannelserne. Og de fleste universitære fagmiljøer gør i dag også brug af kunstig intelligens – til alt fra at studere komposition i H.C. Andersen-tekster til introducerende kurser i matematik. Ole Sejer Iversen fortæller om undervisere, som laver GPT-udgaver af sig selv, som de studerende har adgang til 24/7. Så dét er virkeligheden på de videregående uddannelser, som gymnasieeleverne kommer ud til.

”Kerneopgaven for gymnasierne er jo at uddanne og danne eleverne også i forhold til videre uddannelse. Men eleverne fra et gymnasium, hvor man er gået tilbage til stilehæfterne, vil simpelthen ikke have forudsætningerne for at gå på en videre uddannelse. Viden om kunstig intelligens bliver en forudsætning for at træde ind på et universitet,” siger han.

Du er nødt til at handle

Han oplever, at man i gymnasiesektoren efterlyser og venter på regulering oppefra og udefra. Og det er helt relevant, medgiver han. Men lederne er alligevel nødt til at handle lokalt selv. Nu.

”Jeg mener ikke, der er tid til at vente. Vi må huske på, at lige så usikre man kan være lokalt på gymnasierne, lige så usikre er man i styrelser og ministerier. Jeg tror ikke, at gymnasielederne skal vente på centraladministrationen. De bliver nødt til at tage en mere aktiv, styrende rolle og komme med fagligt indspil selv,” mener Ole Sejer Iversen.

”Som demokratiske uddannelsesinstitutioner er vi nødt til at tage de teknologier til os og forholde os til dem. Det savner jeg, at man gør for alvor i gymnasiesektoren. De unge mennesker savner ansvarlige voksne, som tør gøre sig gældende, også når det gælder digital teknologi,” siger han.

Fra kontrol til styring

En del gymnasier går i en anden retning og eksperimenterer med at gå tilbage til analog undervisning, forbyder hjælpemidler og genindfører fx kladdehæfter.

”Det, mener jeg, er at løse fremtidens problemer med fortidens teknologi. Og det giver ikke reel kontrol over situationen. Det gør det derimod at sætte retning som leder,” siger Ole Sejer Iversen.

Og hvis sektoren fortsætter i den retning, som dele af den er på vej i nu, så vil kløften øges, frygter han.

”Kunstig intelligens er ikke en applikation, vi lige kan slukke for. Kunstig intelligens er integreret i stort set alle de digitale teknologier, vi i forvejen bruger. Så hvis vi ikke gør noget, vil vi opleve en yderligere polarisering blandt elever og en endnu større mistillid mellem elever og lærere,” siger han og tilføjer:

”Det er superudfordrende både for undervisere og ledelse. Men det er tid til at flytte vores undervisning og finde nye måder at gøre sig dygtig på, hvor man også bruger digital teknologi.”

Der er brug for massivt kompetenceløft

Gymnasiet står med en stor faglig udfordring, som skal løses i fællesskab. Situationen må ikke blive den enkelte lærers eget ansvar, understreger han. Derfor skal vi i gang med en massiv kompetenceudvikling blandt underviserne, så de føler sig klædt på til opgaven.

”Det her kræver, at vi som samfund løfter underviserne. Det er en kæmpe investering i vores fremtid både i forhold til uddannelse og kompetencer på arbejdsmarkedet, men også i forhold til at udvikle vores demokrati.”

For der er mange pædagogiske muligheder i de nye teknologier. Kunstig intelligens kan fx skabe flere deltagelsesmuligheder. Man kan skabe en lærer-GPT, som støtter elevernes læring.

”Vi skal huske, at langt de fleste unge stadig går i gymnasiet, fordi de har lyst til at blive klogere. Dén fælles interesse har vi stadig som undervisere og elever. Og så må vi tale åbent om, hvordan vi gør det, så teknologien ikke lærer for eleverne, men lærer med eleverne,” understreger Sejer Iversen.

Didaktisk benarbejde

Han opfordrer til, at man inden for faggrupperne laver et didaktisk benarbejde – både på den enkelte skole og på tværs af skolerne. For der er fordele ved at bruge kunstig intelligens i undervisningen: Vi kan nå flere elever. Vi kan nå dybere ind i fagstoffet. Hvis vi altså sammen nysgerrigt finder ud af, hvordan vi gør det bedst muligt, pointerer han.

Og så må man som gymnasieleder se i øjnene, at det her kommer til at gøre lidt ondt, fordi det kræver tid.

”Jeg ville frisætte noget af tiden til, at underviserne i fagklyngerne kunne reflektere, eksperimentere og udveksle best practice på tværs,” siger han.

Der er også brug for meningsudveksling med de centrale myndigheder om evaluering. For den skriftlige opgave, som vi kender den, er stort set død. Det kan brugen af portefølje-metoder være med til at løse, mener Ole Sejer Iversen, som også taler varmt for, at informatik bør indføres som et obligatorisk fag i gymnasiet.

”Min kæphest er, at alle børn og unge i Danmark uanset køn og socioøkonomisk baggrund modtager kvalificeret undervisning i digital teknologi,” siger han.

Klæde lederne på

Men rigtig mange gymnasieledere har selv været undervisere i en ikke-AI-tid. Så når underviserne og eleverne skal kompetenceudvikles – så skal lederne det vel også?

”Det er vigtigt, at lederne ved, hvad der foregår under motorhjelmen. Men det vigtigste er, at de træder ind i deres lederskab – også når der er modvind og snestorm,” siger han.

Ole Sejer Iversen fortæller, at mange lærere går igennem en decideret faglig sorg, fordi de oplever, at den faglighed, de repræsenterer, bliver udvandet af kunstig intelligens. Som leder kan man være med til at tilføje nye perspektiver her, for AI kan faktisk også åbne fagligheden.

”Kunstig intelligens er et powertool, som kan give adgang til nybrud og ny viden inden for alle fagligheder. Hvis man tør gå ned ad det spor sammen, så er der meget at vinde.”

Okay at dyppe tæerne

Det handler ikke om, at alle skal gå vejen samtidig.
”Der skal være plads til dem, som lige har brug for at dyppe tæerne i vandet og mærke temperaturen og undersøge, hvad der eksisterer og have nogle fælles samtaler. Jeg er på ingen måde en die hard jubeloptimist på teknologi. Men for at være kritisk over for noget, må man også forstå det. Så lad os sammen prøve at forstå det og overveje, hvor og hvordan vi kan bruge det fagligt, og hvor vi ikke kan bruge det,” siger han.

”Vi skal gøre det ordentligt og langsomt og i et tempo, som skolerne kan følge med i. Men det nytter ikke noget, at vi gemmer os. Så min ultimative pointe til gymnasielederne er: Lad være med at lede efter den bremse. Hænderne på rattet, venner.”