Så er det igen tid til regionale møder i GymLF. Sæt kryds i kalenderen, og tilmeld dig mødet i enten Høje-Taastrup, Fredericia eller Skanderborg. På de regionale møder kan du netværke med ligesindede lederkolleger og få inspiration fra ledelsesforskningen og Djøf – alt sammen målrettet dig som er leder i gymnasiet. Og i år er der rektorer på valg.

Det vigtigste først: Datoerne. Alle GymLF’s regionale møder afvikles i år i uge 5, som er den sidste uge af januar.

  • Region Sjælland og Hovedstaden mødes mandag den 27. januar kl. 13.30-16.00 på Høje-Tåstrup Gymnasium.
  • Region Syd mødes onsdag den 29. januar kl. 13.30-16.00 på Fredericia Gymnasium.
  • Region Nord og Midt mødes fredag den 31. januar kl. 13.30-16.00 på Skanderborg Gymnasium.

Alle fra ledelsesgruppen er velkomne – også ikke-GymLF medlemmer. 

På programmet er som altid både ledelsesfaglig inspiration, en opdatering fra Djøf på løn- og arbejdsforhold og tid til netværk med ledelseskollegerne.

I år holder forsker og underviser Lene Tortzen Bager oplæg om, hvordan man som leder håndterer de dilemmaer, som rammevilkårene i gymnasiet skaber. Lene er en erfaren ledelses-, lærings- og proceskonsulent inden for uddannelsesområdet. Du kan få en forsmag på nogle af hendes pointer her.

Mads Kildegaard Larsen, som er chefkonsulent i afdelingen for offentlige chefer i Djøf, kommer og orienterer om den verserende voldgiftssag, der forventes afsluttet i årets første måneder. Mads fortæller også nyt fra Djøf om gymnasieledernes løn- og arbejdsforhold.

Du kan også høre nyt fra dine lokale medlemmer af GymLF-bestyrelsen, og så er der valg til bestyrelsen. I år er det rektorerne i alle regioner, som er på valg.

I Region Syd skal der vælges ny rektor-repræsentant, da rektor Gitte Vest Barkholt fra Grindsted Gymnasie og Erhvervsskole stopper i bestyrelsen. I Region Hovedstaden skal der også vælges ny repræsentant for vicerektorer og uddannelseslederne, da vicerektor Inge Reich fra Høje-Taastrup Gymnasium stopper i bestyrelsen.

Hvis du er interesseret i at komme med i bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte GYMLF’s bestyrelsesmedlemmer eller formand Marianne Munch Svendsen. Ønsker du at stille op så send en mail til Marianne på ms@falko.dk senest den 20. januar 2025.

Mødet er for GymLF-medlemmer, men gymnasieledere, som ikke er medlemmer af Djøf og GymLF, er også meget velkomne til at deltage.

Tilmeld dig til din lokale GymLF-repræsentant: