I oktober blev en rektor fyret af bestyrelsen på grund af uenighed om styring af skolens økonomi. Sagen har sået bekymring blandt rektorer. For i en tid med udsigt til store besparelser kan bestyrelsen så bare fyre rektor, når der er økonomiske problemer? Mads Kildegaard fra Djøf giver dig svaret.

’Rektor på Ørestad Gymnasium stopper efter uenigheder med bestyrelsen om styring af skolens økonomi.’ Sådan kunne man læse i Altinget, på LinkedIn og en række andre medier i begyndelsen af oktober måned i år. I en tid, hvor sektoren står over for store besparelser, har sagen fået flere rektorer til at henvende sig til GymLF med spørgsmålet: Kan man som rektor bare fyres, hvis skolen er i økonomiske problemer?

I Djøf kan man ikke kommentere den konkrete sag, men man kan sige noget generelt om situationen.

Og nej, rektor kan ikke bare fyres, pointerer chefkonsulent i Djøfs afdeling for offentlige chefer Mads Kildegaard Larsen, som blandt andet bistår alle ledere på gymnasieområdet med støtte, råd og vejledning.

”Det er ikke lig med en fyreseddel, at man står i spidsen for en institution, som har det økonomisk svært. Så man kan ikke udlede noget generelt, fordi der har været en enkelt afskedigelsessag,” konstaterer Mads Kildegaard Larsen.

Meget få rektorfyringer

Kigger vi på antallet af afskedigelser af rektorer, er der heller ikke tale om en generel tendens. I Djøfs sagssystem er det ikke rektoropsigelser, der fylder mest.

”Ingen tal underbygger, at der er tale om en generel tendens. Men vi holder selvfølgelig nøje øje med udviklingen. At være chef er altid forbundet med en højere jobrisiko, hvorfor vi har indgået aftaler om de obligatoriske regler om forlængede opsigelsesvarsler for rektorer. Når vi ser på rektorgruppen, kan vi se, at antallet af afskedigelsessager ligger lavere end mange andre chefgrupper, fx er rektorerne ikke eksponerede politisk, som man kan være som chef i den kommunale sektor, hvor mange chefer sidder tæt på borgmesteren og derved det politiske flertal,” siger Mads Kildegaard Larsen.

Ræk hellere ud til Djøf en gang for meget

Er man som rektor bekymret over samarbejdet med bestyrelsen, er man velkommen til at tage fat i afdelingen for offentlige chefer i Djøf.

”Hvis man oplever, at der er noget under optræk, så ring til os i Djøf. Vi vil hellere have, at vores medlemmer ringer en gang for meget end en gang for lidt, hvis de er bekymrede over samarbejdet med bestyrelsen eller deres jobsituation. Så tager vi en snak og lægger en strategi,” siger Mads Kildegaard Larsen.

Hold bestyrelsen velinformeret

Og hvad kan man som rektor selv gør for at undgå, at samarbejdet kører af sporet? Mads Kildegaard Larsen opfordrer alle rektorer til at insistere på et tæt samarbejde med gymnasiets bestyrelse. For opsigelser handler typisk ikke om økonomi men om manglende tillid, pointerer han.

”Sørg for at dele informationer, vær åben og ærlig i kommunikationen, og sørg for at bestyrelsen er velinformeret. Spørg løbende bestyrelsesforpersonen, om der er yderligere, man har behov for,” råder Mads Kildegaard Larsen.

Han understreger også, at et dårligt samarbejdsklima ikke med kort aftræk bliver til en saglig afskedigelsessag.

”I forhold til afskedigelse er rektor lige så godt beskyttet som en gymnasielærer. De almene gymnasier er omfattede af forvaltningsloven, og som rektor er man omfattet af chefaftalen. Det sikrer, at afskedigelser skal foretages på et sagligt grundlag. Og hvis vi fra Djøfs side vurderer, at opsigelsen er usaglig, går vi ind i sagen,” siger Mads Kildegaard Larsen.