Gymnasielederne følger lønniveauet hos andre offentlige ledere, viser Djøfs nyeste lønstatistik. Men der er tendens til, at lønnen falder, når der kommer en ny rektor på posten.

Lønstatistikken hos Djøf taler sit tydelige sprog: Gymnasielederne følger lønudviklingen for gruppen af offentlige chefer.

”Generelt følger gymnasielederne de andre statslige chefer, og det store billede er, at lønnen hos gymnasielederne stiger som hos andre chefer i staten,” siger Mads Kildegaard Larsen, som er chefkonsulent i afdelingen for offentlige chefer i Djøf.

Lønstatistikken bygger statens egne løntal. Djøf kan selv hente de løndata, der er brug for til at kunne lave en valid lønstatistik.

Kigger vi på gymnasieledere ansat på chefaftalen – og det er det store flertal – er gennemsnitslønnen for niveau 1-chefer på chefaftalen 79.943 kroner om måneden plus pension. Tallet for niveau 2-chefer er 71.593 kroner, mens chefer på niveau 3 og 4 tjener i gennemsnit henholdsvis 65.684 kroner og 62.740 kroner om måneden. Alle tal skal er eksklusive pension.

Lavere løn til nye rektorer

Det er værd at kigge på, hvad der sker med rektorlønnen, når en ny rektor sætter sig i stolen på en skole.

”De ser ud til, at når der sker et stillingsskifte på rektorposten, vil den nye rektor typisk opleve en lønnedgang i forhold til forgængeren. Og her er det lidt komplekst, for hvis den nye rektor har mindre erfaring, kan det selvfølgelig have sin forklaring. Men vi hører det som et tema i sektoren, at ministeriet ønsker et lavere lønniveau,” konstaterer Mads Kildegaard Larsen.

Tendensen bliver særligt synlig, når en rektor skifter fra én rektorstilling til en tilsvarende eller mere kompliceret rektorstilling på en anden skole.

”Vi kan konstatere, at der er flere tilfælde, hvor medlemmer bliver vurderet til en lavere løn i en ny og mere kompleks stilling. Så man kan få den tanke, at der er et ønske om at sætte lønnen ned,” siger Mads Kildegaard Larsen.

Husk din 364-dages lønforhandling

Lige nu pågår der fortsat en voldgiftssag om netop fortolkningen af chefaftalen og den meget detaljerede ministerielle lønstyring og derved tilsidesættelse af en reel individuel løndannelse, pointerer Mads Klidegaard.

Mens vi venter på afgørelsen, som ventes inden sommerferien, opfordrer Djøf som altid gymnasielederne til at gøre løn og lønforhandling til et tilbagevendende tema. Det gælder både rektorer, vicerektorer, uddannelseschefer og pædagogiske ledere.

Det vigtigste kodeord til lønforhandling er ifølge Mads Kildegaard Larsen: Forberedelse, forberedelse og forberedelse. Og den kan passende begynde med et kig i Djøfs lønstatistik.
”Uanset om du skal forhandle løn i en nuværende eller en ny stilling, skal du forberede dig og kende lønniveauet. Du lønforhandler 364 dage om året. Den eneste dag, du ikke lønforhandler er den dag, hvor selve lønforhandlingsmødet er,” siger han.

Hvordan bidrager du til skolens mission

Den gode lønforhandler, som betragter hele året som en lønforhandling, er skarp på, hvad der er vigtigt for skolen.

”Løn er et arbejdsgiverværktøj, så det handler om at tappe ind i, hvad der er vigtigt for din chef, og hvordan du kan positionere dig. Det handler ikke om, at det er et fedterøvstillæg. Det handler om, at du må være bevidst om, hvad der er vigtigt for gymnasiet som institution og spørge dig selv, hvordan du bidrager til opgaveløsningen, så arbejdsgiveren kan forsvare, at du får mere i løn,” pointerer Mads Kildegaard Larsen.

Han er selv en af underviserne på Djøfs lønforhandlingskurser målrettet uddannelsessektoren og oplever ofte, at en del af deltagerne tror, at fx alle uddannelseslederne på en skole får det samme i løn. Men sådan er det meget sjældent – og kollektiv lønforhandling er heller ikke en model, som Djøf gør noget for at fremme.

”Der er løndifferentiering de fleste steder, så man må ind og forhandle,” siger Mads Kildegaard Larsen, der understreger, at man som medlem af Djøf altid er velkommen til at ringe og få fx lønsparring hos konsulenterne i Djøfs sekretariat.

”Når du betaler for medlemskab af Djøf, så brug os,” siger han.

Du kan læse flere detaljer i den nyeste udgave af Djøfs lønstatistik her.

Djøfs en-times lønforhandlingskurser udbydes løbende her, hvor du også finder kurser målrettet lønforhandling i undervisningssektoren.