Rykker der en epx eller en htx ind på skolen? Eller er der planer om at fusionere gymnasiet med naboskolen eller med den lokale handelsskole? Med reform, ny institutionslov og faldende ungdomsårgange kommer der til at blive rørt godt rundt i organisationsgryden i ungdomsuddannelsessektoren. Men hvordan stiller det dig som gymnasieleder, og hvilke forholdsregler kan du tage for at være stillet bedst muligt?
Det har GymLF’s nyhedsbrev spurgt chefkonsulent i Djøf Mads Kildegaard Larsen om. Han er ansat i afdelingen for offentlige chefer og kender området uddannelsesområdet indgående.
Den gode nyhed er, at din overenskomst og chefaftalen dækker, uanset hvad der sker organisatorisk.
”Chefaftalen er møntet på at håndtere fremtidens uddannelseslandskab i et mere fleksibelt setup. Det var hele forudsætningen efter OK18, at man skulle have en chefaftale, der dækker alle institutionstyper. Med den sanering af institutionslovgivningen, vi hører, der lægges op til, skal der blot foretages ukomplicerede præciseringer i overenskomstgrundlaget. Vi er slet ikke tilbage i tilstande som før OK18,” siger Mads Kildegaard Larsen.
Hvis det trækker op til fusion
Trækker det op til en fusion, bør man som gymnasieleder have tjek på sine løn- og ansættelsesvilkår, så man har helt styr på de konkrete fratrædelsesvilkår og opsigelsesvarsler, hvis man fx som leder skulle komme i overtal i en fusion.
Og nu er måske et godt tidspunkt at få gennemgået, forhandlet og justeret kontrakten.
”Der er ingen vacciner mod fusioner, men man kan sørge for, at man selv har gode rammer i sin kontrakt i tilfælde af en fusion. Når der sker forandringer i uddannelseslandskabet, kan det måske give anledning til ændringer i ens kontrakt. Alle chefer bør få fundet kontrakten frem og få den tjekket, hvis man er i tvivl, om man har de bedste rammer i kontrakten. Måske er der forbedringsmuligheder, så man kan få bedre rammer, hvis man bliver ramt af en eventuel afskedigelse i forbindelse med en fusion. En god fratrædelsesaftale afhænger af en god kontrakt,” siger Mads Kildegaard Larsen.
Kig på din kontrakt – jo før jo bedre
Hvis man som gymnasieleder er bekymret for omorganiseringer eller fusion, er det bedste, man kan gøre, altså at få gået sin kontrakt efter i sømmene. Og jo før jo bedre. Lad være med at vente, til det store fusions-banner bliver hængt op nede i aulaen, opfordrer Mads Kildegaard Larsen:
”Det er vigtigt at folk handler i god tid. Det er sværere at hjælpe folk, mens de står midt i det. Så få lavet de aftaler nu frem for 14 dage før en fusion,” siger han.
Et andet aspekt er, at gymnasieledere i forbindelse med en fusion kan få andre opgaver eller mere ansvar som leder. Det skal også give anledning til at forhandle kontrakt.
”Hvis man som rektor ved, at skolen kommer til at udbyde epx, ved man også, at jobbet som leder bliver mere komplekst, og at det skal give anledning til at genoverveje løn- og fratrædelsesvilkår,” siger Mads Kildegaard Larsen og peger på, at Undervisningsministeriet i forhold til løn har historik for at lægge vægt på, om der er tale om en mono-institution eller en skole, som udbyder flere uddannelser.
”Vi har haft sager med rektorer for institutioner, hvor kompleksiteten bliver øget, og set, at det kan danne basis for at øge lønniveauet,” siger han.
Kontantbeløb kan være bedre end løn
Mads Kildegaard Larsen opfordrer til, at man bruger Djøf som sparringspartner på sin kontrakt. Djøf tjekker meget gerne kontrakter igennem og sparrer med medlemmerne om, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at forhandle ændringer.
Der kan også være vigtige detaljer, som man ikke selv har tænkt på. Der kan fx være en pointe i at sikre sig et større kontant fratrædelsesbeløb frem for et antal måneder med løn.
”Det kan være smartere at få et engangsbeløb,” fortæller Mads Kildegaard Larsen.
Hvis man er sikret et antal måneder med løn og får et nyt job inden for fratrædelsesperioden, vil man blive modregnet i løn. Har man derimod fået en større kontant fratrædelsesgodtgørelse, bliver man ikke modregnet i løn.