Mere end seks års tovtrækkeri om gymnasieledernes løn er slut. Voldgiftssagen om fortolkningen af cheflønaftalen er afgjort. Staten vandt sagen. Skuffelsen i GymLF's bestyrelse er stor. Djøf er klar til at finde nye kollektive løsninger.
Forstå voldgiftssagen på to minutter
Der er ikke noget galt med den måde, staten har bedrevet central styring af gymnasieledernes løn på. Og efter voldgiftsrettens opfattelse er der et tilstrækkeligt lokalt råderum inden for den ministerielle lønstyring. Sådan lyder – stærkt nedkogt – konklusionen i den 65 sider lange kendelse fra Den Faglige Voldgift.
I Gymnasieskolernes Lederforening (GymLF) er man ærgerlige over udfaldet af sagen.
”Det har været et langvarigt forløb, og vi tager selvfølgelig afgørelsen til efterretning. Men for os gymnasieledere er resultatet superskuffende og utilfredsstillende. Hvis vi havde vidst, at vi kunne ende her, ville vi have arbejdet meget mere strategisk med lønrammer og andre typer forbedringer af løn- og ansættelsesvilkår. Vi har en oplevelse af, at vores lønudvikling har været sat på pause,” siger GymLF's formand Marianne Munch Svendsen, som sammen med resten af GymLF's bestyrelse altså er dybt skuffet over afgørelsen.
”Set fra vores synspunkt er det virkelig en stor skuffelse. Vi oplever, at man forsøger at presse vores løn ned, og at ministeriets kriterier for, hvornår en rektor er berettiget til en lønstigning er helt ugennemsigtige. Både den ramme, der tildeles skoler, men også muligheden for lønstigning i ansættelsestiden er uigennemsigtig. Vi ser en lang række eksempler fra hele landet på, at gymnasieledernes løndannelse er fastlåst,” siger Marianne Munch Svendsen.
Det er også GymLF's opfattelse, at lønrammerne sænkes i takt med, at rektorer bliver skiftet ud.
Sagens kerne er gymnasieledernes løn og løndannelse
Voldgiftssagens kerne har været uenighed om fortolkningen af de chefaftaler, som trådte i kraft den 1. januar 2019. Ambitionen var at samle en række forskellige lønaftaler i én fælles model og samtidig give de enkelte uddannelsesinstitutioner større frihed til selv at fastsætte løn og ansættelsesvilkår for deres ledere. Målet var en stærkere lokal løndannelse, hvor lønnen i højere grad kunne afspejle den enkelte leders ansvar, resultater og institutionens behov – men samtidig fastholde staten som styrende myndighed.
Djøf og Akademikerne har dog haft den opfattelse, at ministeriernes detaljerede styring af cheflønningerne reelt har udhulet den lokale løndannelse og dermed været i strid med intentionerne bag chefaftalerne.
Staten i form af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har på den anden side fastholdt, at ministerierne har ret til at sætte rammer for chefaflønningen på statsligt finansierede institutioner, og at den lokale løndannelse fortsat kan fungere inden for disse rammer.
Og nu har afgørelsen fra voldgiftsretten så slået fast, at den centrale styring ikke er i strid med chefaftalerne, så længe institutionerne fortsat har et lokalt råderum – også selv om dette råderum er afgrænset af statens overordnede rammer.
Djøf: Godt med en afklaring
Chefkonsulent Mads Kildegaard Larsen fra Djøfs afdeling for Chef og Jura siger:
”Kendelsen viser, at den lokale løndannelse skal vige for statens saglige styringsbehov. Det, man alene kan stå på, er de centrale lønelementer, der er aftalt i en overenskomst, som der ikke er nogen af i chefaftalen. Den lokale løndannelse kan reguleres af ministeriet, kommer de tre højesteretsdommere frem til i deres kendelse”.
I Djøf finder man, at det er godt, at der nu er kommet en afklaring af spørgsmålet efter flere års uenighed. Det kan man nu handle på efter en lang periode, hvor man har afventet kendelsen i voldgiften.
”Det er godt, at der er kommet en afklaring. Djøf og vores medlemmer kunne have ønsket et udfald, som havde betydet en mindre detailregulering, men nu må vi se fremad og få nogle konstruktive samtaler med arbejdsgiverne om en kollektiv og langtidsholdbar løsning og få repareret på de aftaler, der er. For det her er ikke noget, der kan løses individuelt på den enkelte skole,” siger Mads Kildegaard Larsen.
”Med kendelsen er der trukket en streg i sandet. Nu ved vi, hvor hegnspælene står, når det handler om lokal løndannelse, og det kan vi så handle ud fra. Staten har et helt legitimt styringsbehov, som man må anerkende. Men så må vi også indrette vores overenskomster efter det. Og det vil vi prøve at finde en konstruktiv vej frem i med arbejdsgiverne,” siger Mads Kildegaard Larsen.
Vigtig konsekvens for gymnasielederne
Selvom løsningen på sagen skal findes i de kommende kollektive overenskomstforhandlinger i forbindelse med OK29, er der noget, den enkelte gymnasieleder skal være opmærksom på nu – især i forbindelse med jobskifte, understreger Mads Kildegaard Larsen.
”Det er rigtigt vigtigt, at man som gymnasieleder får lønrammen og råderummet på plads, inden man siger ja til en ny stilling. Man skal ikke, som det før har været praksis, sige ja og håbe, at lønnen falder på plads på forventet efterbevilling. Vi anbefaler, at medlemmerne først siger ja til et job og skriver under på kontrakten, når der er fuldstændig klarhed over, hvad lønpakken er,” siger Mads Kildegaard Larsen med en helt klar opfordring til medlemmerne:
”Det centrale budskab er: Vent med at sige op til din nye løn er på plads. Og så må bestyrelsesformanden på den nye skole arbejde hurtigt og få papirerne i orden, så der er hundrede procent klarhed over tilbuddet.”
Fremtiden er overenskomster med løncifre
Som følge af afgørelsen i voldgiftssagen vil Djøf altså frem ad banen arbejde på at få overenskomstmæssige reguleringer af løndannelsen i form af lønrammer eller løngrupper. Ønsket er, at der kommer konkrete cifre og beløb i overenskomsten.
”I Djøf ser vi ikke for os, at fremtidens løn for gymnasieledere er baseret på det cifferløse lønsystem, vi kender i dag. Der er jo ganske enkelt ikke en opbakning til det blandt medlemmerne med den voldgiftskendelse. Vi har været forberedt på alle udfald af sagen, så vi er forberedt også på denne situation og har et katalog med potentielle overenskomstkrav, som kan være med til at reparere aftalerne, som vi glæder os til at drøfte med medlemmerne,” siger Mads Kildegaard Larsen.
Ønsker ens vilkår til alle ledere i uddannelsessektoren
Måske skal fremtidens gymnasielederlønninger mere bygges op efter det system, som man opererer efter i centraladministrationen med lønrammer og løngrupper inden for disse rammer.
”Vi ser gerne en reparation af chefaftalerne, så de i højere grad flugter med det, vi ser i centraladministrationen for chefer i lønramme 37 og opefter. Det er den vej, vi ser for os. Det er et kendt system, som vi kan navigere i og som vi kan forhandle om.”
Djøf skal snart i gang med at forhandle en ny chefaftale på universitetsområdet, og det bliver ikke muligt at aftale et cifferløst lønsystem.
”Vi er nødt til at have set på hele det her område igen. Der er ikke medlemsopbakning til cifferløse overenskomster. Hele undervisnings-, uddannelses- og forskningsområdet hænger sammen for os i Djøf. Vi bliver nødt til at finde en farbar vej for begge overenskomstparter og som vores medlemmer kan se sig selv i,” siger Mads Kildegaard Larsen.
Gider folk så være gymnasieledere
I GymLF's bestyrelsen er man bekymrede for, hvad de langsigtede konsekvenser af afgørelsen bliver.
”På den lange bane kan jeg være bekymret for, hvem der har lyst til at gå ind og tage ledelsesopgaven som fx uddannelsesleder i gymnasiet på sig, når man i nogle tilfælde på de mindre skoler stort set er aflønnet på samme måde som lærerne,” siger Marianne Munch Svendsen.
Hun er også nervøs for mobiliteten i sektoren, når man som leder risikerer en lønnedgang ved jobskifte, fx hvis man tager et lederjob på en mindre skole.
”Det gør noget ved sektoren og mobiliteten. Hvordan skal mindre skoler tiltrække kvalificerede ansøgere til lederstillinger, hvis de potentielle og erfarne ansøgere må gå ned i løn for at skifte job,” spørger Marianne Munch Svendsen.
Demotiverede gymnasieledere
Mads Kildegaard Larsen forstår godt skuffelsen over udfaldet af sagen hos medlemmerne:
”Jeg forstår godt, at gymnasielederne er skuffede. Der er ikke nogen vindere i den her sag i vores optik. Arbejdsgiverne kommer til at møde fagforeninger, der er bekymrede for den lokale løndannelse og rammerne for den – og vores medlemmer er placeret i et system, hvor man på visse stræk reelt har fjernet løn som et ledelsesværktøj, hvis råderummet er brugt. Der er ingen, der grundlæggende har været uenige i, at staten har et sagligt behov for at styre udgifterne, men vores opfattelse har været, at dette måtte kunne gøres mere i tråd med aftalernes intentioner. Vi taler allerede nu med demotiverede medlemmer, som er frustrerede over ikke at kunne få en individuel lønstigning.”
Forstår du, hvis man som gymnasieleder kan tænke, at man har spildt seks års potentiel lønudvikling med den her chefaftale, som har genereret så meget uenighed?
”Jeg kender godt den diskussion, men jeg synes, den er kontrafaktisk. Vi skal huske på, at man i den gamle rektoroverenskomst også var omfattet af en stram lønstyring med én samlet cheflønspulje, som skulle deles mellem gymnasierne. Det system var heller ikke hensigtsmæssigt fremadrettet – blandt andet fordi modellen ikke tog højde for de reformer, der har været på institutionsområdet,” siger Mads Kildegaard Larsen.
GymLF og Djøf følger fortsat rekrutteringsudviklingen tæt gennem en løbende analyse af antallet af ansøgere til rektorstillinger i hele landet.
Læs hele kendelsen her.