Baggrund: I flere år har staten og gymnasieledernes faglige organisationer været uenige om fortolkningen af chefaftalerne, som trådte i kraft i 2019. Uenigheden har grundlæggende handlet om ledernes muligheder for at få reguleret deres løn lokalt. Spørgsmålet har været, hvor stor indflydelse staten i form af STUK kan have på lønnen til rektorer og andre chefer på de statsligt finansierede, selvejende uddannelsesinstitutioner.
Voldgift: Uenighederne førte til den voldgiftssag, som blev afgjort den 5. maj 2026.
Akademikernes og Djøfs synspunkt: STUK og dermed staten har efter Djøfs opfattelse blandet sig så meget i løndannelsen, at den reelle lokale forhandlingsret er blevet udhulet.
Statens synspunkt: Staten har fastholdt, at ministerier og styrelser både kan sætte rammer og følge op på løndannelsen, uden at det er i strid med overenskomsten.
Afgørelsen: Den faglige voldgift giver staten medhold og slår fast, at den hidtidige praksis ligger inden for overenskomstens rammer. Staten har altså ikke ifølge voldgiftsretten handlet i strid med chefaftalerne.
De konkrete sager: Der indgik flere konkrete eksempler fra gymnasiesektoren i sagen. Sagerne er eksempler på gymnasieledere, som ikke har haft mulighed for at forhandle deres løn i en længere periode. Opmændene har vurderet, at ministeriets sagsbehandling har været saglig og i overensstemmelse med chefaftalerne.
Hvad betyder det for dig som gymnasieleder: Kendelsen fra voldgiftsretten betyder, at ministerierne fortsat kan styre chefaflønningen gennem blandt andet centrale lønrammer og konkret indgriben i lønforhandlingerne, når det sker med et sagligt formål. Konkret er det lige nu en god idé ved jobskifte først at skrive under på kontrakten, når bestyrelsen har fået endeligt grønt lys for din løn.
Hvad nu: Kendelsen kan ikke ankes og er dermed et juridisk punktum. Gymnasieledernes lønudvikling vil fremover være afhængig af overenskomstforhandlingerne og foregå efter den nuværende fortolkning af chefaftalerne, hvor gymnasiets bestyrelse søger om godkendelse af rektors lønramme hos staten, som kan afvise eller imødekomme ønsket.