Rektorer om ungdomsuddannelsesreform: Himmel eller hf-helvede?
Regeringens udspil til reform af ungdomsuddannelserne landede i begyndelsen af oktober. Med planer om at nedlægge både hf og 10. klasse, hæve karakterkravet til stx og oprette den nye epx skaber udspillet solid debat i gymnasieverdenen.
GymLF’s nyhedsbrev har talt med to rektorer, hvis ledelsesopgaver og skoler bliver påvirket på to meget forskellige måder, hvis udspillet bliver til virkelighed.
Mød Ann Balleby, som er rektor på Morsø Gymnasium, hvor man hilser epx’en varmt velkommen. For på den største ø i Limfjorden kan en ny erhvervsrettet uddannelse sikre ikke bare gymnasiets, men også lokalsamfundets fremtid.
Mød også den erfarne hf-rektor Henrik Cornelius fra Gentofte HF. Han er bekymret for sine dygtige medarbejdere, for alle de unge i hf-elev-segmentet og for, om udspillet egentlig er ordentligt gennemtænkt.
Ann Balleby er rektor på Morsø Gymnasium. Hun har julelys i øjnene ved tanken om epx’en. For den kan både sikre hendes skoles overlevelse og udvikling – og samtidig have positiv indflydelse på udvikling af hele lokalområdet på limfjordsøen Mors.
Ann Balleby, hvordan ser du udspillet til reform af ungdomsuddannelserne?
”Det er et fint udspil, som er svar på mange af de problematikker, vi har i det danske samfund. Jeg mener, det er væsentligt, at vi ikke bare bevarer, men også udvikler de lokale uddannelser – også gerne på videregående niveau. Vi har de sidste mange år været alt for uambitiøse med at sprede uddannelsesinstitutionerne ud i landet. Danmark har fået koncentreret uddannelserne i landets fire største byer. Det skaber afstande mellem mennesker i samfundet, fordi vi får uens uddannelsesmuligheder, alt efter hvor vi bor geografisk. Det er et kæmpe problem for sammenhængskraften.”
Hvordan oplever du, at det påvirker sammenhængskraften?
”Vi lever i en verden, hvor der er for stigende forskelle. Jeg var i USA op til præsidentvalget, og der ser vi det for fuld udblæsning. Jeg har altid været stolt af at leve i Danmark, hvor vi er nogenlunde jævnbyrdige og alle har et ord at sige ved bordet. Men alt det er under pres, og jeg ser faktisk reformudspillet som et svar på nogle af de problematikker. For det sikrer en vigtig, solid, lokalt styret uddannelsesdækning i hele landet. For mig er ægte, lokal forankring af uddannelserne vigtig, fordi det styrker lysten til at få nye ideer og sætte nye initiativer i søen lokalt. Vores lokale kommunaldirektør kalder det ”smådriftsfordele.”
Hvad hæfter du dig mest ved i reformudspillet?
”Etablering af epx’en. Jeg ser for mig, at vi kan skabe en epx af kæmpe kvalitet på Morsø Gymnasium. Skolen har i forvejen en tæt relation til erhvervslivet, og vi kan med epx’en tiltrække de unge, som måske ikke lige sidder og drømmer om at gå mere i skole. Netop dem tror jeg, at vi kan lave en rigtig spændende uddannelse for. Det vil hæve uddannelsesniveauet på Mors markant, fordi der i dag er en meget stor håndværkertradition, og EUD’en risikerer for nogen at være lidt af en blindgyde på den lange bane. Med epx’en vil vi kunne uddanne en masse dygtige medarbejdere, som er både skolefagligt og praksisfagligt velfunderede, til vores lokale erhvervsliv, som mangler dem. Ledigheden på Mors er og har historisk altid været lav. Og så er epx’en en lokal uddannelse, som bringer sammenhængen mellem hånd og ånd tilbage i ungdomsuddannelserne, som vi jo også tidligere har haft stolte traditioner for i Danmark. Jeg tror på, at vi som mennesker bliver dygtigere bogligt af også at kunne noget med vores hænder.”
Hvad er det for et problem, som du ser, epx’en løser i netop jeres lokalområde?
”Mit gymnasium ligger på Mors, hvor vi i nogle år har set en demografisk tilbagegang i antallet af elever. Det er et sted i Danmark, hvor man kan risikere at blive en såkaldt uddannelsesørken. Vi har ikke en erhvervsuddannelse på Mors. De lokale tilbud er satellitter fra udenøs skoler. Så hvis du fx vil være håndværker eller sosu-hjælper, så har du langt til din uddannelse og skal køre med bus af øen hver morgen. Og selv om her ikke bor mange mennesker, så er de geografiske afstand ganske store.”
Er der noget ved udspillet, som bekymrer dig?
”Jeg er bekymret for, at man vælger at sætte karakterkravet til hhx’en og stx’en op fra 5 til 6. Og her er jeg mest optaget af signalet i forhold til epx’en. For jeg mener, at epx’en er et stærkt bud på en ny uddannelse, som sagtens kan stå i sin egen ret. En anden ting, som kan bekymre mig, er, at man lægger op til, at de unge skal vælge retning på epx’en fra start. Jeg mener, at man skal have større mod til at lade eleverne jonglere lidt med de forskellige retninger de første mange måneder på uddannelsen. Så de kan få lov at smage, prøve og teste forskellige praksisfagligheder, inden de vælger endeligt.”
Har du et budskab til politikerne?
”Jeg synes, at en femårig tidshorisont for implementeringen af reformen er for lang. Jeg ville ønske, at man får truffet beslutningerne hurtigt. For det er en smertefuld proces for mange i sektoren at gå og vente på, om de er købt eller solgt og ikke vide, hvor de skal orientere sig hen. Vi har alle sammen brug for, at der bliver taget nogen beslutninger. Det gælder også os, hvor det kribler i uddannelsesfingrene for at komme i gang.”
Hvad ser du som gymnasieledernes største opgave lige nu?
”Vores største opgave eksternt lige nu i forhold til reformen er at vejlede politikerne og spille ind i debatten med alle vores forskellige positioner og interesser. Det er vigtigt, at alle positioner bliver hørt, og det er fair og vigtigt, at dem, som føler sig trykket af udspillet, får spalteplads og taletid. Med hensyn til årets finanslov må man sige, at de store og de små skoler tabte i den kamp, men der er en finanslovsforhandling igen næste år.”
Hvad er du i forbindelse med reformudspillet optaget af ledelsesmæssigt på din skole?
”Det første, jeg oplevede efter reformudspillet og nyheden om, at vi skulle have epx på Morsø Gymnasium, var, at der kom medarbejdere og sagde ’nu tør vi bygge det skur i haven’ og ’nu tør vi tro på, at vi kan blive boende her på Mors’. Og det er jo sådan, det er på mange skoler som vores. Vi har stået i en situation, hvor folk har været bange for, om skolen nu stadig var her om fem år. Nogen har ikke turdet flytte til Mors af frygt for, at skolen ville lukke. Med det her udspil tror jeg på, at vi kan skabe en stor, solid skole, som kan være med til at vende udviklingen i områder som vores. Det betyder, at jeg kan rekruttere gode lærere og udvikle uddannelserne. Og det påvirker hele lokalmiljøet på Mors, hvor der kommer mere kvalificeret arbejdskraft og flere mennesker til at deltage i at løfte kultur- og fritidslivet yderligere. Det er stort for vores lokalsamfund.”