Rektorer om ungdomsuddannelsesreform: Himmel eller hf-helvede?

Regeringens udspil til reform af ungdomsuddannelserne landede i begyndelsen af oktober. Med planer om at nedlægge både hf og 10. klasse, hæve karakterkravet til stx og oprette den nye epx skaber udspillet solid debat i gymnasieverdenen.

GymLF’s nyhedsbrev har talt med to rektorer, hvis ledelsesopgaver og skoler bliver påvirket på to meget forskellige måder, hvis udspillet bliver til virkelighed.

Mød den erfarne hf-rektor Henrik Cornelius fra Gentofte HF. Han er bekymret for sine dygtige medarbejdere, for alle de unge i hf-elev-segmentet og for, om udspillet egentlig er ordentligt gennemtænkt.

Mød også Ann Balleby, som er rektor på Morsø Gymnasium, hvor man hilser epx’en varmt velkommen. For på en ø i Limfjorden kan en ny erhvervsrettet uddannelse sikre ikke bare gymnasiets men også lokalsamfundets fremtid.

Rektor Henrik Cornelius, som har arbejdet på Gentofte HF i 47 år, fik lidt af et chok over reformudspillet, som lægger op til at nedlægge hf. Han undrer sig over, at man starter med at skabe rammerne for epx’en, før man har fastlagt indholdet. Og så ærgrer han sig over, at man ikke proaktivt gør noget for at fastholde hf-lærerne i sektoren.

Henrik Cornelius, hvordan er det egentlig at være leder på en hf-skole som din i en tid, hvor vi står med et reformudspil, som gør hf til historie?

”Det er primært to ting som fylder: Chok og undren. Det har været lidt af et chok, at man vil nedlægge hf. Jeg er ked af, at hf lukker, for jeg synes, det er en god uddannelse. Men den seneste reform fra 2017 har været dårlig for hf. Vi i sektoren har gentagne gange peget på uhensigtsmæssigheder og er kommet med justeringsforslag, men vi er ikke blevet mødt, og har kørt med den samme model de sidste fem år uden justeringer. Det er usædvanligt. Og så kommer der pludselig en reform, som nedlægger uddannelsen.”

Og så undrer du dig?

”Ja, den anden ting, der fylder, er undren over, at vi har fået et reformudspil, samtidig med at der jo reelt ingenting sker, fordi vi har en deadline, som ligger langt ude i fremtiden. Så det er mystisk fornemmelse at få annonceret, at vi ikke skal have hf mere, og så skal vi ellers bare fortsætte uændret de næste fem år. Jeg har været i sektoren i 47 år, og det er ikke sket tidligere, at man har arbejdet med så langt et perspektiv for en reform.”

Så hvad fylder for dig personligt lige nu?
”Jeg nåede at annoncere i sommer, at det her skoleår er mit sidste som rektor. Det gjorde jeg efter nogle anstrengende år med en ny elevfordelingsaftale, hvor vi har kæmpet fra hus til hus. Jeg troede, at nu var alt bragt på plads, og at det her skulle være et stilfærdigt år, hvor skolen kunne lande. Det irriterer mig noget, at det ikke blev sådan.”

Hvad er dit største ledelsesmæssige hovedbrud i den forbindelse?
”At alle mine hf-lærere sandsynligvis kan se frem til ikke at have noget job, når vi når frem til 2030. Det er helt reelt, at de går med den frygt. Og jeg håber, der fra centralt hold kommer mere på bordet ifht. fx efteruddannelse, så vi fastholder alle de gode lærerkræfter i sektoren. Men jeg må også sige, at jeg har et professionelt lærerværelse, så jeg er på ingen måde bekymret for, at det går ud over undervisningskvaliteten. Det er ikke noget, man kan mærke ude i klasserummene. Men jeg er ked af det på lærerværelsets vegne og synes, det er uretfærdigt. Og jeg forstår godt, hvis de som hf-lærere føler, at de er ved at blive hældt ud med badevandet.”

Hvordan oplever du i øvrigt reformudspillet?

”Som jeg læser det, er reformen sat til at løse det problem, at for få unge i Danmark tager en erhvervsuddannelse. Så man laver epx’en, som i mange tilfælde skal ligge på erhvervsskolerne. Det er vel tankegangen, og jeg tror også, at reformen kommer til at få flere på erhvervsskolerne. Men min grundlæggende anke er, at man lægger sig fast på formen før indholdet, når man lægger op til at oprette en epx. Vi har fået en rammebeskrivelse af en ny uddannelse men ingen målbeskrivelser eller indholdsbeskrivelser. Så vi ved ikke, hvad man vil, og hvad fagene konkret skal, og det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Jeg synes, udspillet bærer præg af at være udtænkt af nogen, som ikke har praktisk erfaring fra gymnasie- og hf-verdenen. Jeg ser udspillet som en skrivebordsøvelse og en skitse.”

Har du et budskab til politikerne?

”Jeg synes, man burde bløde op og fastlægge indholdet af uddannelsen, før vi lægger os fast på, hvor mange år den skal vare, hvor den skal ligge, og hvem der skal gå der. Jeg kunne ønske mig, at man kiggede på, hvad de unge har brug for at kunne, før vi lavede rammerne. Og så synes jeg, at fem år er for lang tid at vente.”

Hvad ser du som konsekvensen?

”Jeg tror, at gymnasieverdenen vil fryse ret meget til de næste fem år. Hvis jeg var en 35-årig hf-lærer, ville jeg være lidt i panik, for det ser dårligt ud med fremtidsudsigterne lige nu. Ved at annoncere et udspil med så lang en udrulning, skaber man en usikkerhed for en temmelig stor personalegruppe i meget lang tid. Man siger jo dybest set til hf-lærerne: I bliver overflødige om fem år. Og som personaleansvarlig leder synes jeg, det er uanstændigt, at der ikke følger en løsning med for lærerne fx i form af budget til efteruddannelse.”

Du går selv på pension til sommer. Er du glad for, at du ikke skal være med til at implementere reformen?

”Jeg har faktisk altid syntes, det var spændende, at der kom noget nyt. Vi er her for elevernes skyld, og vores basisydelse er at sørge for, at eleverne afslutter deres ungdomsuddannelse med selvtillid, faglig kunnen og stamina, så de kan få et fornuftigt voksenliv. Det vil blive ved med at være målet uanset hvad. Så hvis man tror, at man kan gøre det på bedre måde, synes jeg det glimrende. Men jeg mener stadig, at man med reformudspillet har lagt sig fast på en form før indhold, og det, synes jeg, er at svigte eleverne og underviserne.”