Ny formand for Bestyrelsesforeningen ønsker klarere rammer for rektorløn

Stig Wall er ny formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening. Vi har talt med ham om tre vigtige temaer for gymnasielederne lige nu: Rektorløn, voldgiftssag samt fremtiden for stx-gymnasierne i en epx-tid.

Ligesom bestyrelsen på et gymnasium er en helt central samarbejdspartner for rektor og resten af ledelsen, er Gymnasiernes Bestyrelsesforening en vigtig samarbejdspartner for GymLF. Stig Wall er ny formand for Bestyrelsesforeningen. Han har en baggrund i det private erhvervsliv, hvor han er direktør, og så er han også formand for bestyrelsen på Gammel Hellerup Gymnasium og konservativt byrådsmedlem i Gentofte.

I efteråret afløste han Nils-Georg Lundberg som formand for Bestyrelsesforeningen. Det medfører ikke det store kursskifte for foreningen, for de to ser ifølge Stig Wall ret ens på tingene.

”Den store forskel på os er nok, at Nils-Georg Lundberg kom med stor indsigt fra uddannelsesverdenen, som han har været en del af hele sit arbejdsliv. Jeg kommer fra det private erhvervsliv og er nødt til at tale med folk i sektoren for at få den nødvendige indsigt. Jeg er i det hele taget meget mundtlig. Jeg vil hellere indkalde til et webinar, hvor vi diskuterer, end jeg vil skrive et langt notat,” fortæller Stig Wall.

Hvad ved en bestyrelsesformand om, hvad en rektorløn skal være

Et helt centralt felt, hvor GymLF og Bestyrelsesforeningen skal samarbejde, handler om fastsættelsen af rektors løn.

”Grundlæggende mener jeg, at den værdi, som vores rektorer skaber samfundsmæssigt, er høj, og derfor burde afspejles i en højere løn. Men det er jo en afvejning, om fælleskassen skal bruges til højere lønninger eller hellere skal finansiere krudt og kugler som lige nu,” siger Stig Wall.

GymLF ønsker, at rektors løn i højere grad kan fastsættes lokalt end i dag, hvor ministeriet godkender og udstikker rammerne. Stig Wall er glad for de nye beføjelser, som bestyrelserne har fået, men understreger, at der er behov for klare rammer oppefra:

”Der er nødt til at være en regulering og en ramme oppefra. Som bestyrelsesformand fra det private erhvervsliv kommer jeg fra en helt anden kultur, så hvad ved jeg om, hvad en rektorløn skal være? Jeg er ikke sikker på, at det ville være en god ide, hvis det var bestyrelsesformændene som alene frit skulle bestemme lønnen for øverste leder uden at kunne spørge ministeriet. Vi er nødt til som bestyrelser at blive klædt på med en ramme af ministeriet, som har indsigten og overblikket over lønniveauerne,” siger Stig Wall og tilføjer:

”Når jeg selv har bedt om at få lønløft til min rektor, fordi han har gjort det godt, så har jeg fået lov – måske ikke med samme stigning som i en privat virksomhed, men dér får man jo heller ikke 17 procent i pension,” konstaterer han.

Savner klare data fra ministeriet

En ting ser Bestyrelsesforeningen og rektorerne helt ens på: At der er brug for en større gennemsigtighed i, hvilke faktorer som har indflydelse på den løn, som ministeriet udstikker til den enkelte rektor. Er det rektors kompetencer, anciennitet, antallet af uddannelser på skolen, antallet af elever og så videre? Mange rektorer oplever, at det er tilfældigt, hvem der får ja til lønstigninger, og hvem der ikke gør.

”Det, tror jeg også, er rigtigt. Vi har sammen med GymLF diskuteret med ministeriet, hvor de får de data fra, som danner udgangspunkt for afgørelserne. Og det har vi ikke kunnet få at vide. Så der er noget med data, der er utilfredsstillende. Ministeriets lønstatistik er fx ikke fyldestgørende, og derfor har vi bedt ministeriet om de løndata, man bruger. Det ønsker vi, at de må få styr på. Der skal være orden i det her system, ellers kan vi ikke bruge det til noget,” siger Stig Wall, som også gerne så, at sagsbehandlingstiden blev lavere og sammenligner med sin egen branche:
”Hvis jeg mente, at en af mine medarbejdere fortjente mere i løn, så ville det – i den verden, jeg kommer fra – tage max 14 dage, før sagen havde været oppe at vende i min direktion, og der var en beslutning. Hvis jeg derimod som bestyrelsesformand har ønske om, at min rektor skal have højere løn, så skal jeg spørge i ministeriet, hvor det måske tager mellem tre og fem måneder at få en afklaring. Og det synes jeg faktisk ikke, er okay. Det burde kunne gøres hurtigere.”

Ønsker ikke at vælge side i voldgiftssag

Bestyrelsesforeningen følger den aktuelle voldgiftssag mellem Djøf og staten, som netop handler om fortolkningen af chefaftalen.

”Sagen er en del af det fagretslige system, som vi selvfølgelig har respekt for. I Bestyrelsesforeningen ønsker vi ikke at vælge side. Vi vil bare have, at der er orden i sagerne, og at de data, der bliver brugt til at fastsætte lønnen, er fornuftige. Vi ønsker, at man er enige om tolkningen af de aftaler, der er om løn. Og når det så ikke er tilfældet, er vi trygge ved, at det fagretlige system må afklare, hvem som har ret. Og så må man jo forhandle en ny overenskomst ud fra resultatet. Det ærgerlige her er, at intentionen bag chefaftalen var at skabe bedre transparens og lettere lønfastsættelse,” siger Stig Wall.

Og den intention er Bestyrelsesforeningen helt enige i. Som Stig Wall siger, skal det være sådan, at en rektor, som hedder Pia, og en rektor, som hedder Anette, der har de samme erfaringer og står i spidsen for den samme type skoler, også får den samme løn.

”Pia skal ikke have mere i løn end Anette, bare fordi hun har en bestyrelsesformand, som hun kan snøre, eller som har spurgt ministeriet på det rigtige tidspunkt,” siger Stig Wall.

Rigtigt tænkt af ministeren, at flere unge skal have adgang til hue

Men det er faktisk hverken rektorlønninger eller voldgiftssager, som står øverst på dagsordenen i Bestyrelsesforeningen. Det gør derimod de faldende ungdomsårgange og den kommende reform af ungdomsuddannelserne, som kommer til at ændre uddannelseslandskabet de næste ti år, pointerer Stig Wall.
Bestyrelsesforeningen ser grundlæggende positivt på reformudspillet med etablering af epx, som en af hjørnestenene.

”Hvis jeg skal se på det helt oppefra – og uden at varetage mit eget gymnasiums interesser – så synes jeg, at der er meget rigtigt i udspillet fra Mattias Tesfaye. Vi ved, at jo flere valg, man har, jo sværere er det at træffe en beslutning. Det gælder også vores unge. Så det er rigtigt tænkt, at de unge kommer ind ad den samme dør til et gymnasium og kan komme ud i den anden ende med tre eller fire forskellige farver huer alt efter deres interesser. Det fortjener de unge. Jeg er enig i ministerens analyse af, at det ikke er fair, at de unge, som ikke ved, om de vil være tømrere eller akademikere, står uden et sted med en fornuftig ungekultur,” siger Stig Wall.

Udbudsretten for epx skal være fri

Han mener, at stx-skolerne og deres kreative medarbejdere kan noget helt noget helt særligt, når det handler om netop ungekultur. Gymnasierne giver deres elever dannelse, oplevelser og læring for livet – uanset om det er oldtidskundskab, lancier, studieture eller forårskoncerter.

Derfor er det en helt central sag for Gymnasiernes Bestyrelsesforening at sikre, at udbudsretten til epx’en bliver fri.

”Vi kæmper for, at udbudsretten for epx’en bliver fri. Alle skoler, som ønsker at udbyde den, skal have lov at byde ind,” siger Stig Wall, som pointerer, at der formentlig vil være en del især storbygymnasier, som ikke ønsker at udbyde yderligere uddannelser i form af hhx eller epx.
”Men vi vil gerne kæmpe for, at alle gymnasier kan have alle tre uddannelser på deres matrikel, hvis de ønsker det,” siger han.

Gymnasier vil være bedre til at udbyde epx end erhvervsskoler

Stig Wall mener, at stx-skolerne simpelthen egner sig bedre til at udbyde epx’en end erhvervsskolerne, hvor han ser eksempler på, at ledelsen kommer meget langt væk fra hverdagen og eleverne.

”Mange stx’er er forbilledlige i deres måde at være tæt på eleverne, og det er supervigtigt. Når jeg hører om kæmpestore erhvervsskoler på flere matrikler, hvor ledelsen har valgt at sidde i en særlig ledelsesbygning, bliver jeg bekymret for nærheden til både undervisere og elever. Jeg ved godt, at der er politik i det her, og at ministeren ligger tættere på erhvervsskolerne og de faglige organisationer end på os i gymnasiesektoren. Men vi er nødt til at se på løfteevne, fastholdelse og elevtilfredshed, og her har kan stx-skolerne altså noget særligt. Det vil vi gerne tale med ministeren om.”

Så siger du, at stx-gymnasierne vil være bedre til at udbyde epx’en end erhvervsskolerne?

”Ja. Vi har dygtige ledere og lærere, som er i øjenhøjde med alle elever. Der er høj faglighed, dygtige didaktikere og en gensidig menneskelig respekt mellem lærere og elever, som jeg tror bliver helt afgørende. Men jeg ved også godt, at der blandt de mest akademiske i sektoren er en modstand mod at skulle tage epx’en ind. Det er en udfordring, som kræver noget af vores rektorer, hvis det skal lykkes.” 
Hvad kræver det særligt af rektorerne, mener du?

”De skal kunne motivere deres medarbejdere til at forstå, at det er en styrke og en vigtig samfundsopgave at kunne undervise i et fag på et lavere akademisk niveau og tænde gnisten i øjnene på en anderledes slags elever. Vi kan ikke sidde og længes tilbage til lektor Blommes tid, hvor alle var stille i timerne.”

Læs Stig Walls svar på fem skarpe spørgsmål om samarbejde mellem rektor og bestyrelse lige her.