Gymnasielederne er overordnet stærkt tilfredse med deres job og deres arbejdsopgaver. På en tilfredshedsskala fra 0 til 10 ligger næsten halvdelen på en 9’er eller en 10’er og 85 procent på enten 7, 8, 9 og 10. Tre fjerdedele af lederne oplever, at de har høj eller meget høj grad af indflydelse på deres ledelsesopgaver.

Det viser GymLF’s store ledertrivselsundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, og som netop er blevet gennemført for anden gang.

”Det overordnede og meget stærke billede i trivselsundersøgelsen er, at gymnasielederne fortsat er utroligt tilfredse og glade for deres arbejde. Det er meget, meget få, som er utilfredse,” siger uddannelsesleder Lisbeth Løgstrup Fischer, som er med i den arbejdsgruppe i GymLF’s bestyrelse, som arbejder med at udarbejde og tolke på trivselsundersøgelsen.

At danske gymnasieledere er godt tilfredse med deres job, afspejler sig også i, hvor længe de har siddet i deres stilling. Respondenterne i trivselsundersøgelsen har i gennemsnit haft deres nuværende stilling i syv år og har lidt over ti års erfaring med jobbet.

Næsten 300 gymnasieledere har svaret

Det er anden gang, GymLF gennemfører en trivselsundersøgelse blandt gymnasielederne i Danmark. Den sidste undersøgelse koncentrerede sig udelukkende om GymLF’s medlemmer, mens den nye undersøgelse er sendt bredere ud med ønsket om at få flere uddannelsesledere med i svargruppen. Og det er man kommet i mål med.

280 gymnasieledere har svaret på undersøgelsen i år – mod 195 sidste gang. 28 procent af besvarelserne kommer fra rektorer, 21 procent fra vicerektorer, og 47 procent af svarene kommer fra uddannelsesledere. De resterende svar er fra ledere i andre stillinger på gymnasierne fx økonomi- og administrationschefer.

”Vi er glade for, at så mange har brugt tid på at besvare trivselsundersøgelsen, og det er supergodt, at der er kommet flere mellemledere blandt deltagerne. Det giver os et stærkere billede af trivslen i hele ledelsesgruppen,” siger GymLF-formand Marianne Munch Svendsen.

Et ugentligt ledelsesmøde favoritten

Trivselsundersøgelsen zoomer denne gang tættere ind på samarbejdet i ledelsesgrupperne. 23 procent af ledelserne holder ledelsesmøder flere gange ugentligt, et stort flertal på 73 procent mødes ugentlig – og en lille restgruppe mødes sjældnere. Stort set alle ledergrupper holder mindst en gang om året en halv eller en hel dag med fokus i ledelsesgruppen på strategi og pædagogisk udvikling.

Det går tilsyneladende også fornuftigt med den gensidige opbakning i ledergrupperne. Ni ud af ti ledere oplever, at de i høj grad eller meget høj grad har opbakning fra resten af deres ledelsesteam. Ni procent svarer ’hverken eller’, og en enkelt procent oplever kun i lav grad at have opbakning.

Drømmer om at evaluere samarbejdet i ledelsesgruppen

Undersøgelsen viser også, at tre fjerdedele af lederne ønsker, at samarbejdet i ledelsesgruppen bliver evalueret.

”En del ledere efterspørger evaluering af arbejdet i ledelsesgruppen, og det er nyt. Vi kan se, at der ikke er ret mange, som rent faktisk praktiserer det. Samtidig er der mange, som kan se et behov for, at ledelsen evaluerer samarbejdet – særligt når det handler om kommunikation, strategi og samarbejdet internt i ledelsesgruppen,” forklarer Lisbeth Løgstrup Fischer og peger på, at det er et tema, som GymLF vil arbejde videre med og måske udarbejde inspirationsmateriale til.

Lysten til at evaluere samarbejdet i ledelsen er måske også udtryk for, at dele af sektoren stadig er ved at omstille sig fra tidligere tiders hierarkiske struktur med en magtfuld rektor i spidsen for skolen til en organisering med en langt mere kollektiv ledelse, pointerer rektor Sven Gaardbo, som er næstformand i GymLF og også er med i arbejdsgruppen om trivselsundersøgelsen.

”Min fornemmelse er, at vi har en ny generation af vicerektorer og yngre uddannelsesledere, som kommer med en nyere tilgang til ledelse, som handler om, at man bidrager mere ligeligt til ledelsesopgaven. Og de ændringer er måske ikke balanceret helt alle steder,” siger Sven Gaardbo.

Det er rart ikke at være den eneste

GymLF’s grundlæggende formål med trivselsundersøgelsen er netop er at få øje på tendenser, udviklingszoner for GymLF og ikke mindst at få et overordnet billede af trivslen i sektoren, pointerer GymLF-formand Marianne Munch Svendsen.
”Med trivselsundersøgelsen vil vi sikre, at vi som ledere husker at kigge på os selv. Kan vi få tingene til at hænge sammen, har vi de rigtige arbejdsrammer, og får vi organiseret ledelsesgrupperne, så de fungerer bedst,” siger hun.
Trivselsundersøgelsen hjælper på den måde med at give et bredere billede af, hvordan det er at være leder i gymnasiet anno 2025. Rektor Sven Gaardbo supplerer:

”Det sætter proportioner på udfordringerne. Som gymnasieleder er det rart at blive spejlet i, at den måde, jeg har det på på arbejdet, ikke bare handler om mig, men også er en del af et større billede. Det er ikke altid, vi er så gode til at tale om trivsel blandt ledere. Mange nye ledere vil gerne vise deres drive og holder sig måske tilbage med at sige, når noget er for meget. Derfor kan det være en hjælp, at nogle af de generelle tendenser står så tydeligt og klart i trivselsundersøgelsen,” siger Sven Gaardbo.

Forbedringer i work-life-balancen

Sammenlignet med trivselsundersøgelsen fra 2023 er der rykket lidt på arbejdstiden, så det ser ud til at gymnasielederne arbejder lidt mindre. Der er sket et fald i antallet af ledere, som arbejder over 45 timer om ugen. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af ledere, som angiver, at de arbejder 40 til 44 timer om ugen. Det gør et flertal på 58 procent mod et mindretal på 42 procent i trivselsundersøgelsen fra 2023.

”Vi har en ide om, at faldet hænger sammen med det nye fokus på tidsregistrering. Og uanset hvad årsagen er, så er det godt, for work-life-balancen er helt central, når vi taler trivsel,” siger Lisbeth Løgstrup Fischer.

Sven Gaardbo er enig i, at det er en positiv tendens, at ledernes gennemsnitlige arbejdstid nærmer sig mere almindelige arbejdsuger.

”Jeg holder selv mere øje med både min egen arbejdstid og mine lederkollegers. Vi skal ikke sidde og sende mails klokken 22.30. Det er alt andet lige en mere professionel indstilling til jobbet, at man kan sætte grænser for, hvornår man er på arbejde. Man kan blive ædt op, hvis der i en længere periode ikke er sat grænser,” siger Sven Gaardbo.

Sager med lærere og elever fylder mest

Lad os se på, hvilke opgaver gymnasielederne ser som de sværeste. Næsten seks ud af ti gymnasieledere oplever, at personalesager er vanskeligst at løse, 36 procent angiver elevsager, og 38 procent oplever, at det kan være udfordrende at skabe medejerskab hos lærere til indsatser på skolen. Af svarene fremgår det også, at opgaver, der vedrører GDPR-regler, trækker tænder ud, ligesom flere angiver henvendelser og klager fra forældre, som opgaver der kræver meget af lederne.

”Billedet kommer ikke bag på os, for vi ved, at man i Danske Gymnasier får mange henvendelser om netop personalejuridiske sager og elevsager. Det et tydeligt, at det er noget, der presser derude,” forklarer Lisbeth Løgstrup Fischer og fortæller, at det også er noget, GymLF-bestyrelsen vil arbejde videre med at støtte gymnasielederne i fx via relevante kurser.

Jeg har simpelthen ikke tid til efteruddannelse

Og lad os kigge nærmere på netop kurser og efteruddannelse. Ni ud af ti ledere føler sig i høj eller meget høj grad klædt på til deres ledelsesopgaver. 60 procent angiver, at de har været på ledelsesrelevante kurser i det forgangne år. Men det betyder så også, at 40 procent af lederne ikke har været på efteruddannelse eller ledelsesrelevante kurser inden for det seneste år. Og undersøgelsen viser, at kun cirka halvdelen af lederne oplever, at der er mulighed for at få den kompetenceudvikling, man har brug for.

Det er også en af de tendenser, som GymLF’s bestyrelse kommer til at dykke ned i i kommende krydskørsler og dybere analyse af undersøgelsens data. GymLF-formand Marianne Munch Svendsen siger:

”Vi er nysgerrige på, om der er et mønster i, hvem det er, som ikke kommer afsted på efteruddannelse. Er det fx rektorer eller mellemledere? Og hvis det er mellemlederne, er der så nok forståelse blandt rektorerne af vigtigheden af at få sendt sine mellemledere afsted på efteruddannelse? For selvom tiden kan synes knap, er det aldrig tidsspilde på den lange bane. Tværtimod betaler det sig altid, at lederne får sparring og inspiration fra andre med samme typer opgaver,” siger GymLF-formanden.

Netværk for endnu flere gymnasieledere

Og lad os slutte med at kigge på gymnasieledernes netværksdeltagelse. Billedet er, at næsten otte ud af ti ledere er med i et ledelsesnetværk. Langt de fleste er med i selvbestaltede ledelsesnetværk. Netværkene bliver brugt til forskellige ting, men de formål, som de fleste oplever som vigtige, er at bruge netværket til sparring, videndeling og til at opbygge og vedligeholde relationer med andre ledere.

Mere end hver femte – helt præcist 22 procent – af gymnasielederne er ikke med i netværk. Af de ledere, som ikke er med i netværk, angiver 19 procent, at de ikke er blevet inviteret, 25 procent svarer, at de ikke kender til nogen netværk, og 37 procent, at de ikke har tid til at deltage.

”Jeg vil gerne hen til en situation, hvor alle gymnasieledere, som gerne vil være i et netværk, også er i et netværk. Jeg ved, at der til ledelsestræffet blev gjort meget for at etablere gode netværk, og det arbejde skal vi fortsætte,” siger Marianne Munch Svendsen.

I den kommende tid bliver der kørt krydskørsler på undersøgelsen, som du kan læse mere om i sommernyhedsbrevet. Undersøgelsen bliver udført at Rambøll, men det er GymLF’s bestyrelse, som har udarbejdet alle spørgsmål.

”Vi udvikler og tilpasser fortsat spørgerammen, så vi kan få et endnu mere præcist billede af, hvad der får lederne til at trives – og hvor skoen trykker,” siger Marianne Munch Svendsen.