”Jeg er ret sikker på, at min far ville gøre mig arveløs, hvis jeg ikke var medlem af en fagforening,” griner rektor for Kalundborg Gymnasium Trine Fogh Lauridsen. Men så er det jo heldigt, at hun er medlem af en fagforening og tilmed nyt medlem af GymLF’s bestyrelse, hvor hun repræsenterer Region Sjælland.
Da Trine Fogh Lauridsen voksede op i Horsens i 1980’erne, blev der talt rigtig meget om arbejdsmarkedsforhold rundt om spisebordet derhjemme.
”Min far var formand for HK i Horsens i mange, mange år. Så jeg har været vant til, at vi som det naturligste i verden talte om klasseskel, barselsregler, ansættelsesvilkår og hele den måde, vi har organiseret vores arbejdsmarked på. Da jeg fik mit første fritidsjob som kasseassistent i Silvan, kan jeg huske, at min fars første spørgsmål var: Hvem har forhandlingsretten,” fortæller Trine Fogh Lauridsen med endnu et af sine meget smittende grin.
Brug for at systematisere ledernetværk
Nu træder hun ind i GymLF’s bestyrelse og glæder sig til samarbejdet med lederkollegerne dér.
”Jeg har et oprigtigt ønske om at være med til at sikre gode arbejdsforhold i sektoren – også for os, som sidder på ledelsesgangen. Som gymnasieledere navigerer vi dagligt i et væld af paradokser og modstridende krav og rammesætter, at vores medarbejdere har gode arbejdsvilkår. Men vi skal også passe på vores egne arbejdsforhold, selvom vi er ledere uden øvre arbejdstid,” siger hun.
For mange gymnasieledere kan det indimellem knibe med at få passet ordentligt på sig selv.
”Jeg kommer til at have et skarpt øje på trivsel og netværksmuligheder for gymnasieledere. Vi sidder med en lang række følelsesmæssige dilemmaer og svære samtaler, og det kan være ensomt. Så måske kan vi være endnu mere systematiske med at etablere ledernetværk. Jeg syntes i hvert fald selv, at det var skønt at blive grebet af ligesindede og inviteret med i et rektornetværk, da jeg blev rektor.”
Opdraget til at sidde på den anden side af bordet
Trine Fogh Lauridsen har været rektor på Kalundborg Gymnasium siden 2022. Inden da var hun lærer i dansk og samfundsfag i 19 år samme sted – heraf de tre sidste som uddannelsesleder.
Hun startede på skolen i pædagogikum i 2004 og flyttede i den forbindelse til byen med sin mand og deres fælles barn.
”Dengang var der langt mellem stillingerne, så vi havde besluttet, at vi ville flytte til den by, hvor jeg blev tilbudt en pædagogikumstilling. Og det blev Kalundborg, hvor vi har boet siden,” fortæller hun.
Hvis vi havde spurgt den nyuddannede Trine i 2004, om hun havde rektorambitioner, ville svaret have været et stort nej.
”Dengang havde jeg bare lyst til at få unge til at se lyset i dansk og samfundsfag,” fortæller hun.
Hva’ med noget ledelse, Trine?
Hendes vej ind i ledelse handlede om at have lyst til at lære nyt. Trine Fogh Lauridsen var studievejleder, og op gennem 2010’erne havde hun flere gange spurgt sin ledelse, om hun måtte tage en master i gymnasiepædagogik men fået afslag.
”Men så til en MUS spurgte min leder mig, om jeg ikke kunne overveje at tage en master inden for ledelse. Først grinede jeg og sagde, at det skulle jeg i hvert fald ikke – mig, som jo var opdraget til at sidde på den anden side af bordet som arbejdstager! Men så gik jeg alligevel og overvejede det, og jeg havde jo lyst til at blive dygtigere,” fortæller hun.
Og dén trang blev indgangen til at lære et nyt fag: Ledelse.
”Det med at få noget teori og kunne komme tilbage på skolen og udvikle på praksis, var skønt. Og så kunne jeg jo godt mærke, at der var nogle åbenlyse ting, som jeg ville gøre anderledes, hvis jeg var leder,” forklarer hun.
Trine Fogh Lauridsen blev uddannelsesleder i det sekund, masteren var i hus, og tre år senere fik hun stillingen som rektor.
”Jeg kan virkelig godt lide opgaven med at skabe følgeskab og medejerskab hos akademikere. Det stiller krav, for det er jo ikke en gruppe, der bare nysgerrigt følger med dig. De er selv skarpe klasserumsledere, så som leder er jeg nødt til at begrunde og være skarp på mine beslutninger.”
Rektor skal kunne spille på et bredt ledelsesklaver
Som rektor anno 2024 skal man kunne spille på et særdeles bredt ledelsesklaviatur, pointerer Trine Fogh Lauridsen.
”Mange moderne medarbejdere har stigende krav til, hvad arbejdspladsen skal tilbyde dem i deres liv, så de har arbejdsglæde og et meningsfuldt arbejdsliv. Samtidig har jeg som leder en række helt konkrete opgaver, som skal udføres. Vi er jo sat i verden for at skabe god skole og god undervisning, og hvis mange medarbejdere ikke synes, at kerneydelsen og den daglige undervisning er sagen, så har jeg et problem,” forklarer hun.
Når yngre medarbejdere kalder lederen ind i privaten
Trine Fogh Lauridsen peger også på, at der er stigende krav til, at man som gymnasieleder kan håndtere store følelsesmæssige beslutninger og dilemmaer.
”Det er fx tydeligt for mig, at der rykker en ny type medarbejder ind, som har en forventning om, at vi som arbejdsgivere tager del i at håndtere problemstillinger, som tidligere har ligget i privatlivet,” forklarer hun og spørger retorisk:
Er det en leders ansvar, at motorikholdet for kommunens tre- til femårige ligger om tirsdagen midt på dagen, og at medarbejderen derfor har brug for skemafri dér?
”Især nogle af de yngre medarbejdere i 25-35 års-alderen ser det som naturligt, at vi som ledere også hjælper med at håndtere privatliv og følelsesliv. Mange yngre medarbejdere har en forventning om, at jeg også har en støttende og coachende rolle, og at vi har samtaler af psykologiserende karakter,” forklarer Trine Fogh Lauridsen.
Det bliver et stort nej tak fra andre medarbejdere
Hun understreger, at det på mange måder er en tillidserklæring på den måde at blive inviteret ind i medarbejdernes liv. Men samtidig er det et dilemma, for der er mange andre typer medarbejdere, der på ingen måde er interesseret i den ledelsesform.
”Jeg skal være enormt påpasselig, for der er mange andre medarbejdere, som ikke ønsker den slags kontakt med mig. Men de kan ende med at få en fornemmelse af at være underprioriterede, fordi jeg jo i sagens natur har fingeren mere på pulsen med trivslen hos den anden gruppe.”
Så Trine Fogh Lauridsen oplever, at hun må være mange forskellige ledertyper på samme tid for at løse sin opgave.
”Jeg kan indimellem tænke i bilen på vej hjem: ’Hold da op, jeg har ageret på mange forskellige måder i dag!’ Det kan være hårdt følelsesmæssigt. Og i de situationer er det rart at have nogle andre ledere at kunne sparre med og læsse af med,” siger hun og peger på, at det fx er nogle af de temaer, hun gerne vil være med til at arbejde med i GymLF-bestyrelsen.
Vi går rundt og ligner en emoji med glorie
Mest af alt nyder hun dog at være leder i gymnasiet.
”Det skønneste ved at være gymnasieleder er at bidrage til den ånd og kultur, som er på et gymnasium. Det er en daglig glæde at se og mærke gymnasielærere og elever arbejde på at gøre nogle mennesker klogere, end de var i går. Det er stort. Og som rektor på et udkantsgymnasium, hvor der ikke er en overflod af elever fra akademikerhjem, så mærker man, at den samfundsnytte, vi skaber, er helt vildt høj.”
For nylig kom CEPOS’ ranking af gymnasiernes løfteevne, og her lå Kalundborg Gymnasium på en sjetteplads.
”Vi er så stolte af dét resultat. Vi har lidt alle sammen gået rundt og lignet den dér emoji med glorien på. Pludselig er det meget konkret, at det faktisk er stort, det vi gør. At vi kan flytte mennesker nye steder hen,” siger Trine Fogh Lauridsen.
Kort om Trine Fogh Lauridsen
Rektor på Kalundborg Gymnasium siden marts 2022. Inden da var hun lærer samme sted fra 2004-2019, hvor hun blev uddannelseschef. Trine Fogh Lauridsen er cand.mag. i dansk og samfundsfag fra Aarhus Universitet i 2002. Hun har en master i offentlig ledelse fra SDU og har også en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Hun blev selv student fra Horsens Gymnasium i 1993.