Gymnasieledere har en bred vifte af kompetencer, som er attraktive i alle mulige job uden for gymnasiesektoren. I dette og de kommende udgaver af GymLF’s nyhedsbrev kan du møde tidligere gymnasieledere, som har fået job uden for sektoren.
Efter 15 år med undervisning og ledelse i gymnasiet skiftede 42-årige Frauke Siemer Jørgensen sektor. I dag er hun publikumschef for ti udstillingssteder under Vardemuseerne. Vi har talt med hende om at være ny i job på udebane. Og så giver hun sine bedste råd til dig, som flirter med tanken om at søge job uden for uddannelsesverdenen.
Den sidste fredag i februar lukkede Frauke Siemer Jørgensen for sidste gang døren til sit rektorkontor på VUC Vest i Esbjerg. Og den første mandag i marts trådte hun ind på sit nye kontor som publikumschef på Vardemuseerne.
Nu er du publikumschef. Hvad er dine arbejdsopgaver?
”Varde Museerne består af nogle store og en del mindre museer. I alt har vi ti udstillingssteder. Som publikumschef har jeg ansvaret for, at det er en god oplevelse for publikum at komme på alle vores udstillingssteder. Jeg har ansvar for værtskabet i cafeer og butikker på museerne og skal sammen med en masse dygtige medarbejdere planlægge events og skabe opmærksomhed på museerne. Ledelsesmæssigt er jeg en del af direktionen. Det er også min opgave at arbejde med, hvordan vi kan tiltrække endnu flere besøgende, så jeg har et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og turismeorganisationer. Så jeg er lidt af en blæksprutte, der både render rundt på gulvet og viser folk fra kommunen rundt og laver strategisk udviklingsarbejde, som er med til at sætte kursen for, hvor museerne skal hen.”
Du var glad for dit arbejde som rektor. Hvad fik dig til at søge videre?
”Ja, det er et godt spørgsmål. For det første har jeg altid haft et godt øje til museumsverdenen, som har meget til fælles med uddannelsesverdenen. Det handler om dannelse og om at vække menneskers nysgerrighed. Hvordan kan vi åbne en viden for nogen?
Jeg var først uddannelseschef og så rektor i næsten ti år i en sektor, som er i frit fald. VUC’erne har været ramt af reformer, aktivitetsnedgang og lav arbejdsløshed (når mange er i arbejde, søger færre til VUC – red.). Det har været en lang række af tilpasninger og besparelsesrunder. Vi har vendt hver en krone og alligevel formået at udvikle. Men det slider også, når det står på i mange år, så jeg havde brug for at prøve noget nyt.”
Havde du overvejet at skifte karrierebane længe?
”Nej. Når man brænder for noget, så giver man 100 procent, og det gjorde jeg på VUC – godt hjulpet af en masse fantastiske medarbejdere. Så det med jobbet skete egentlig ret meget ud af det blå. Jeg fulgte Vardemuseerne på LinkedIn, og så dukkede den her stilling op. Jeg så den ret kort før sidste ansøgningsfrist, så jeg besluttede mig bare for at få sendt en ansøgning af sted. Det er jo ikke hver dag, der bliver slået sådan en stilling op, og jeg havde det sådan: Aj, nu griber jeg chancen!”
Du havde været ansat på VUC Vest i 15 år. Hvordan var det pludselig at være i sådan et rekrutteringsforløb i en helt anden sektor?
”Det var vildt. Jeg var til to samtaler, og jeg tror, at jeg underspillede mig selv lidt. Jeg er cand.mag. og havde kun arbejdet på VUC. Man hører hele tiden, at det er godt for karrieren at skifte job hver fjerde-femte år, men jeg havde været dybt gravet ned i et vildt spændende arbejde i en VUC-sektor, som kæmpede for overlevelse. Jeg havde egentlig ikke noget indblik i, hvordan museumsverdenen er struktureret, eller hvordan et museumsår er tilrettelagt for den sags skyld. Men jeg tror, at de, der ansatte mig, så noget andet. De troede i hvert fald på mig.”
Hvilke af dine kompetencer som gymnasieleder kan du bruge i dit nye job?
”Der er fx en masse organisatoriske ting, som jeg er meget hjemmevant i. Vardemuseerne er blevet store i løbet af kort tid, så det er en organisation, der har brug for at få etableret procedurer, så de forskellige faggrupper nemmere kan samarbejde. Jeg synes, der er en masse cross-over til mine gamle arbejdsopgaver. Jeg ved, hvordan jeg skal gribe mange af opgaverne an. Jeg tror faktisk, at vi er mange i gymnasiesektoren, der bliver lidt blinde for, hvad vi kan bidrage med andre steder end gymnasieskolen.”
Hvad er det, man bliver blind for i gymnasiesektoren?
”Alt det, man kan som akademiker, som man ikke er bevidst om. Man tænker simpelthen ikke over, at man som underviser og leder i gymnasiet er virkelig god til at strukturere og planlægge og dygtig til relationsarbejde. Det er jo noget, man bare gør hver dag. Men det er også nogle virkeligt værdifulde kompetencer andre steder. Så nogle gange handler det om at få omformuleret nogle undervisningstermer til nogle mere erhvervsagtige buzzwords, som kan bruges på tværs af sektorer.”
Hvilke opgaver i dit nye job er velkendte?
”Mange af opgaverne er egentlig trygge. I direktionen arbejder vi fx med strategi, udviklingsplaner, og hvordan vi optimerer samarbejdet og får forskellige faggrupper til at arbejde sammen, så vi bruger folks kompetencer bedst muligt. Ligesom i gymnasiesektoren er der et stort akademisk personale på museerne. Så det er velkendt at arbejde med. Lige nu er jeg med til at skabe struktur, hvor vi etablerer nogle faste procedurer. Dér er jeg også helt på hjemmebane.”
Hvor i dit nye job føler du, at du er på glatis?
”Den del, som handler om værtskab i museernes butikker og cafeer, er ny for mig. Dér er der i højere grad brug for at have en detailhandelstankegang, og det har været en stejl læringskurve for mig. Men jeg kan heldigvis godt lide at udfordre mig selv og lære noget, jeg ikke kan. Der er også opgaver omkring indkøb og økonomi, hvor jeg læner mig lidt mere op ad økonomichefen her i begyndelsen. Og det er helt i orden. Jeg har fra starten været åben om, hvad jeg har erfaring med, og hvad jeg skal lære. Det er der forståelse for. Og nogle gange er det jo også godt for en organisation at få et blik udefra.”
Hvad har været den største ændring for dig ved at skifte job og sektor?
”Jeg har fået min entusiasme tilbage, som måske var ved at drukne lidt i drift og sparerunder, da jeg var VUC-rektor. Og så synes jeg, at jeg har fået en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg var jo øverste leder før, og nu er jeg rykket et trin ned i hierarkiet. Jeg arbejder stadig meget, men det er på en anden måde. Jeg er en del af et dygtigt ledelsesteam, så det har været trygt at skifte. Min arbejdsglæde blomstrer.”
Var det en svær beslutning at skifte job?
”Ja. Mit hjerte vil altid banke for VUC-sektoren. Det har det gjort, lige siden jeg fik mit første job som VUC-underviser, da jeg var færdig på universitetet. Jeg kan huske, der var nogen, der spurgte, om jeg ikke kunne få job andre steder, siden jeg havde valgt et VUC. Men jeg trådte jo ind på en institution fyldt med unge og voksne, der ville noget andet med deres liv. Det elskede jeg fra første dag. De mange mønsterbrydere – lige fra skiguiden, der kommer hjem efter ti år i Østrig og vil have en uddannelse til havnearbejderen, der har fået en arbejdsskade og skal have et nyt arbejdsliv.”
Hvad savner du mest ved rektorjobbet?
”Åh, sommertiden er den bedste tid som rektor. Når skolen er fyldt med stolte kursister, forældre og undervisere. Jeg savner den tid, hvor vi fejrer, at kursisterne har sejret. Det kommer jeg til at huske hvert år med glæde. Og så kommer jeg nok altid til at savne det sammenhold og gåpåmod og viljen til at lykkes, som gennemsyrede vores VUC. Jeg savner den VUC-familie, som jeg forlod. Men jeg er også kommet ind i en ny museumsfamilie, som jeg er glad for.”
Hvad er dit bedste råd til kolleger fra gymnasiesektoren, som har lyst til at skifte sektor, men som er i tvivl?
”Hop ud i det, hvis det er det, du har lyst til. Vi skal passe på, at vi ikke underspiller vores kompetencer og i virkeligheden bliver vores egen største hæmsko. Jeg tror, mange har modstand mod den del af jobsøgningen, som handler om ’hokuspokus, jeg er i fokus’. Men man er nødt til at stille skarpt på, hvad man kan. Som gymnasieleder sidder du fx med personaleledelse, strategi, budgetter, markedsføring og kundesegmentering, og det kan overføres direkte til andre sektorer. Jeg har mødt så mange dygtige ledere i undervisningssektoren, som ikke selv er klar over, hvor meget de har at byde ind på med af fx strategiarbejde, relationsarbejde og udviklingsarbejde. Så bare husk, at det også er guld værd i andre job og kontekster.”