Gymnasieleder, pas godt på dig selv

Et langtidsholdbart arbejdsliv som gymnasieleder kræver, at man tager alvorligt, at lederen selv skal trives, hvis organisationen skal have det godt. Få de bedste råd fra Pia Ravn, som er karriererådgiver og chefkonsulent i Djøf og i mere end 25 år har arbejdet med ledertrivsel.

Pia Ravn har som karriererådgiver og chefkonsulent i Djøf hundredevis af samtaler med ledere gennem årene – mange af dem handler om trivsel eller mangel på samme. Ofte er lederne stressede, pressede og overbelastede.

"Jeg spørger dem ofte: ”Hvad er det værste, der kan ske?” Så svarer mange: ”At blive fyret”. Og til det siger jeg altid: ”Nej, det værste er, at du bliver så syg, at du ikke bliver rask igen”. For det ser vi jo som den yderste konsekvens af stress. Så ledertrivsel er ikke nice-to-have. Det er need-to-have. Hvis du holder af dig selv, skal du passe på dig selv,” siger Pia Ravn, som har arbejdet med trivsel på arbejdspladser i mere end 25 år i både danske og internationale virksomheder. I dag er hun karriererådgiver i Djøf med særligt fokus på ledere.

Hun understreger, at trivsel ikke er noget, den enkelte har ansvar for at skabe alene.

”Trivsel på arbejdspladsen er ikke kun et individuelt anliggende. Det er et organisatorisk anliggende. Det kan godt være, at mistrivsel ligger i det enkelte menneske, men årsagen og løsningen ligger i strukturen og kulturen i organisationen,” siger Pia Ravn.

Ledere, som trives, skaber resultater

Til gengæld er der også masser af gevinster for organisationen, når lederne trives, understreger Pia Ravn. Hun henviser til et metastudie af de sidste 30 års undersøgelser af lederes trivsel, som ledelseskonsulent og lektor på Aalborg Universitet Jan Heiberg Johansen har lavet. Her er det tydeligt, at ledertrivsel og resultater går hånd i hånd. Groft sagt kan ledere, som trives, også bedre skabe resultater.

”Du kan ikke kigge på mål og resultater uden også at kigge på trivsel. Og det gælder fra dag ét. Arbejdet med trivsel kan ikke vente. Du kan ikke vente til efter efterårsferien med at holde pauser eller spise frokost. Det skal du i gang med nu,” siger Pia Ravn.

Ryg til ryg-møder er noget af det dummeste

Netop det med pauserne er vigtigt. Pauser bør være en fast del af hverdagen og strukturen i organisationen. For mennesker har brug for pauser i løbet af dagen, understreger hun.

”I industrisamfundstankegangen ses pauser som det modsatte af at arbejde. Men der er evidens for, at det forholder sig lige modsat. Pauser skal ses som en del af arbejdsdagen. Det går ikke, at dagen løber af sted uden pauser. For så kommer vi hjem med vores parasympatiske nervesystem i alarmberedskab, og når vi skal sove, ligger vi og ruminerer i stedet. Og det dur ikke, for vi ved, at søvn er den vigtigste energikilde for trivsel,” forklarer hun.

Så pauser er livsvigtige – også for ledere. Derfor opfordrer Pia Ravn til, at man giver mødekulturen et eftersyn.

”Noget af det dummeste, man som leder kan gøre, er at have en ryg til ryg-mødekultur, så lederne og medarbejdere skal løbe fra møde til møde uden tid til at forberede sig eller tisse. Det er meget ineffektivt,” siger hun og peger på, at man som førstehjælp i det mindste kan sørge for, at møderne kun varer 50 minutter, så der i hvert fald er ti minutters pause.

”På den måde kan møder starte til tiden og blive færdiggjorte med alles deltagelse, fordi ingen behøver at løbe ud af døren for ikke at komme alt for sent til næste møde,” siger Pia Ravn.

Fortællingen om lederen som superhelt er død

Heldigvis oplever hun lige nu, at flere og flere organisationer og ledere bliver opmærksomme på, hvor vigtig ledernes trivsel egentlig er.

”Jeg vejrer morgenluft. Jeg oplever, at hele forståelsen af lederrollen er under forandring. De fleste ledere vil gerne tale om det, som er svært. Så den gamle superheltefortælling om lederen, der kan alt, tåler alt og har svar på alt, er heldigvis under afvikling,” forklarer hun.

Det mærker de i Djøfs ledersparring.

”En del af lederne er mere opmærksomme på deres eget ve og vel, og de er blevet bedre til at række ud. Og det er jo sådan, at mange problemer ikke er store i begyndelsen, så hvis man har mod til at turde sige til og fra og tage en snak om tingene enten i ledergruppen eller med fx os i Djøf, er man langt,” siger Pia Ravn og pointerer, at der er en kønnet slagside, når det handler om at række ud.

”Tendensen er stadig, at kvindelige ledere i højere grad rækker ud og taler om problemerne, mens mændene i højere grad oplever, at de selv skal ordne og fikse.”

Slidsomt at være spændt for en politisk vogn

Kigger man på ledertrivslen specifikt i gymnasiesektoren, falder den udbredte tilfredshed i øjnene. Som GymLF’s egne trivselsundersøgelser også viser, trives gymnasielederne generelt godt. Især rektorernes trivsel er i top. Mellemledernes trivsel er også høj i gymnasieskolen, men de er i højere grad fanget i et krydspres. Det billede genkender man i Djøf.

”Djøf har lavet undersøgelser, som viser, at mange mellemledere oplever, at deres ledelsesrum er uklart. Det er utrygt, når ens ledelsesrum ikke er ordentligt defineret, men man prøver at passe sit arbejde, og så falder der alligevel brænde ned, når den usagte forventning viser sig at være anderledes,” siger hun.

Mange ledere i gymnasieskolen drømmer om arbejdsro. Ro til at drive uddannelse uden reformer og besparelser. Men skolerne og dermed lederne har været pressede på ressourcer efter mange år med blandt andet 2-procents-besparelser, pointerer hun.

”Det har i mange år været et krav, at man har skullet lave mere uddannelse for færre penge. Mange ledere har oplevet, at de har talt for døve øren, når de har pointeret, at det var en vanskelig opgave. Vi hører også, at mange oplever, at det er slidsomt, når sektoren bliver spændt for en politisk vogn. Det påvirker selvfølgelig lederne og ledelsesopgaverne,” siger Pia Ravn.

Et hold ledere som er der for hinanden

Et godt samarbejde i ledelsesgruppen er et stærkt bolværk mod ydre pres.

”Vi opfordrer altid lederne til at styrke samarbejdet og arbejde med deres ledergruppe. Det at få skabt et stærkt fællesskab, en fælles ånd og en fælles forståelse af, hvad ledelsesgruppen skal bruges til, er meget vigtigt for, hvordan man som ledergruppe lykkes med opgaven. Det kræver en målrettet indsats at skabe et trygt rum i ledelsesgruppen, hvor lederne også deler det, som er svært,” siger Pia Ravn.

Men der er god grund til at prioritere indsatsen, for der er en tæt kobling mellem samarbejdet i ledelsesgruppen og den enkelte leders trivsel.

”Jo mere ensom man er med sine trivselsudfordringer, jo sværere bliver det,” konstaterer hun.

Det kan være en god investering at få ekstern sparring til samarbejdet i ledelsesgruppen. Djøf sparrer gerne, ligesom Pia Ravn også anbefaler både Djøfs forskellige ledernetværk og mentorordning.

”Mange ledere har glæde af at være med i et netværk med andre ledere, hvor de kan tale frit. Vi ser også mange eksempler på, at det kan være en stor hjælp at have en mentor fra en helt anden sektor eller fra det private erhvervsliv. Det kan give nye perspektiver at tale med en ligesindet leder, som kan være nysgerrig og djævlens advokat uden at være sovset ind i sektorens logikker,” siger Pia Ravn.