Gymnasielederne drømmer om flere ledelseskurser, men siger samtidig, at de ikke har tid til at tage på efteruddannelse. Det viser en krydskørsel af GymLF’s seneste trivselsundersøgelse. Vi har talt med Lisbeth Løgstrup Fischer fra GymLF’s bestyrelse og Peter Axelsen fra Udvalget for Pædagogiske ledere om paradokset. Måske er en af løsningerne fælles kompetenceudvikling i ledelsesgruppen.

Det står ikke helt prangende til med kompetenceudviklingen på ledelsesgangene i de danske gymnasieskoler. I hvert fald viser GymLF’s seneste trivselsundersøgelse, at fire ud af ti gymnasieledere ikke har været på ledelsesrelevante kurser sidste år.

Cirka halvdelen af gymnasielederne svarer, at de kun i nogen eller ringe grad har mulighed for at få den kompetenceudvikling, de har brug for.

De meldinger må vi tage alvorligt, pointerer GymLF-bestyrelsesmedlem Lisbeth Løgstrup Fischer, der er uddannelsesleder på Fredericia Gymnasium.

”Både rektorer, vicerektorer og uddannelsesledere leverer nogle ret lunkne svar, når det handler om efteruddannelse. Så det bliver vi nødt til at fortsat at have fokus på. Vi må tale om, hvad det konkret er for nogle kompetencer, lederne oplever, at de har brug for. For det kan godt være svært at pege på. Der bliver i hvert fald gjort meget for at udbyde relevante kurser blandt andet fra Danske Gymnasiers side. Så vi har brug for at blive lidt klogere på, hvad det her dækker over,” konstaterer Lisbeth Løgstrup Fischer, som kommer til at drøfte spørgsmålet med resten af GymLF-bestyrelsen i den kommende tid.

Hvor dælen er det kursus (som jeg alligevel ikke har tid til at tage på)

Som det er nu, giver 70 procent af gymnasielederne i undersøgelsen udtryk for, at de ledelseskurser, de gerne vil på, kun findes i nogen eller i ringe grad.

Peter Axelsen er uddannelsesleder på Egaa Gymnasium og er medlem af Udvalget for Pædagogiske Ledere under Danske Gymnasier. Han siger om sagen:
”Jeg hæfter mig ved, at mange gymnasieledere efterspørger muligheden for ledelsesrelevant kompetenceudvikling men samtidig angiver, at de ikke har tid til at komme af sted på kurser som det væsentligste argument. Men hvis man ikke prioriterer tiden til at tage på kurser, synes man så egentlig, at man mangler de her kompetencer? Eller kunne man bare godt tænke sig et eller andet ikke nærmere defineret mirakelmiddel,” spørger Peter Axelsen.

Hvad hvis hele ledelsesgruppen tog på kursus sammen

Når vi taler om kompetenceudvikling, dækker det typisk over individuel kompetenceudvikling. Men måske skal vi væk fra kun at sende én leder af sted på kursus og i stedet rette blikket mod en mere kollektiv kompetenceudvikling i ledelsesgruppen, pointerer Lisbeth Løgstrup Fischer og Peter Axelsen.

”Der er meget efteruddannelse, der er rettet mod den individuelle leder, men måske er der i langt højere grad brug for efteruddannelse og kompetenceudvikling, som retter sig mod hele ledelsesgrupper og fokuserer på, hvordan vi kan fungere og samarbejde bedre som gruppe. Det er et område, hvor vi godt kunne bruge nogle flere tilbud,” siger Peter Axelsen.

Den pointe bakker Lisbeth Løgstrup Fischer varmt op om.

”Det skal være meget velkomment med flere tilbud rettet mod den samlede ledelsesgruppe,” siger hun.

Hvem holder øje med samarbejdet i ledergruppen

Og kigger vi på netop samarbejdet i ledelsesgrupperne på gymnasierne og evalueringen af det, er der lidt delte meninger om, hvor godt det går. Hver femte gymnasieleder synes ikke, at frekvensen af evalueringen i ledelsesgruppen er passende. Flest uddannelsesledere er utilfredse.

”Billedet er, at vicerektorer og uddannelsesledere er mindre tilfredse med ledelsesgruppens evalueringsfrekvens og med nytten og kvaliteten af den. Jeg tror, vi skal være nysgerrige på, hvorfor billedet er sådan. Et gæt kunne være at det måske ofte er uddannelseslederne og de pædagogiske ledere, som står for evalueringsarbejdet,” siger Lisbeth Løgstrup Fischer.

Peter Axelsen peger på, at netop evaluering af ledelsessamarbejdet nok foregår på meget forskellige måder på de forskellige skoler.

”Det er ikke noget, man arbejder systematisk med alle steder. Og det er nok derfor, at vi ser, at svarene ligger lidt ud over hele spektret. Folk er delte her. Det er noget, vi skal have fokus på i de kommende år,” siger Peter Axelsen.

”Der er typisk et tæt samarbejde i ledelserne, og man taler meget med hinanden hver dag. Så der foregår nok meget uformel evaluering af, hvordan tingene går. Men den mere systematiske tilgang til evaluering af ledelsessamarbejdet har vi nok ikke arbejdet så meget med i sektoren. Og det er måske et sted, der er noget at hente,” siger Peter Axelsen.

Netop samarbejdet og evaluering af samarbejdet i ledelsesgruppen bliver et af de emner, som GymLF-bestyrelsen kommer til at arbejde med i den kommende periode, fortæller Lisbeth Løgstrup Fischer.

”Der er flere interessante perspektiver – også koblet med kompetenceudvikling – som kunne være interessante at folde ud,” siger hun og tilføjer, at det måske også er et blik værd, at vicerektorerne i flere af kategorierne i undersøgelsen er mindre tilfredse end rektorer og uddannelsesledere.

”Det kan måske hænge sammen med, at vicerektorerne mange steder betragtes som en del af skolens topledelse, men som vicerektor har man stadig ikke det sidste ord. Det kan måske skabe frustrationer. Det er i hvert fald værd at få foldet ud,” siger hun.

Flere er kommet med i netværk

Der er tilsyneladende også gang i udviklingen i sektoren. I forhold til sidste trivselsundersøgelse fra 2023 er det lykkedes at få flere gymnasieledere med i netværk.

Siden 2023 er der da også lavet en stor indsats blandt andet på ledelsestræf for at invitere og koble flere gymnasieledere sammen i netværk.

”Det er noget, der har været fokus på både fra Danske Gymnasier og fra GymLF’s side, så nogen skal have ros for at have lavet en indsats, som har båret frugt,” siger Peter Axelsen.

Begge uddannelsesledere hæfter sig dog først og fremmest ved det overordnede billede i undersøgelsen: At langt de fleste gymnasieledere stortrives i jobbet.

”Den generelle trivsel er meget høj. Det er ret bemærkelsesværdigt og imponerende, at tilfredsheden er så høj. Vi er rigtig mange gymnasieledere, som er glade for vores job. Og det skal vi være stolte af og værne om,” siger Peter Axelsen.

Du kan læse mere om de generelle konklusioner af GymLF’s Trivselsundersøgelse i artiklen her og du kan downloade hele undersøgelsen og krydskørsler her.