Vi skal have et samlet lederuddannelsestilbud til nye gymnasieledere, mener GymLF. Det bliver en mere og mere kompleks opgave at være leder i gymnasiet. Og de nuværende efteruddannelsestilbud er for fragmenterede.

Som leder i gymnasiet skal du have viden om alt fra økonomi, jura og forvaltningsloven til strategisk arbejde, konfliktmægling og personaleledelse. Det er en særdeles bred palet og en stor mundfuld for de mange nye ledere, som hvert år skifter underviserjobbet og deres fag ud med et job som leder.

”Jobbet som gymnasieleder er blevet langt mere komplekst. Samtidig er det over de sidste 20 år blevet meget mere et decideret lederjob. Derfor mener vi i GymLF, at der er brug for en formaliseret, fælles lederuddannelse målrettet gymnasieledere,” forklarer Thomas Hyldal, som er rektor på Gefion Gymnasium og medlem af GymLF’s bestyrelse.

En fælles uddannelse i gymnasieledelse vil kunne systematisere uddannelsesledernes kompetenceudvikling.

Et bud på en ramme for en obligatorisk gymnasielederuddannelse kunne være fem-syv moduler fordelt i weekender over halvandet år, hvor man systematisk gennemgår de temaer, som er relevante for lederne – fra økonomi, jura og god forvaltningsskik til det personlige lederskab.

 

Et farvand af superkomplekse regler

”Mange nystartede ledere i gymnasiet træder ind på ledelsesgangen med deres fagfaglige viden, men uden meget viden om ledelse. Det kan være en udfordring, for meget hurtigt kan man sidde med ansvar for håndteringen af fx MUS-samtaler eller elevernes eksamener og fravær, som er blevet et superkomplekst og meget reguleret felt. At give en elev en advarsel, kræver jo i dag en partshøring. Så en viden om offentlig forvaltning er nødvendig for alle ledere – og hvorfor ikke samle al den nødvendige viden på en samlet uddannelse,” spørger Thomas Hyldal og tilføjer:

”Man kan diskutere, om vi tager nok hånd om de ansatte i ledelsen ved ikke at have et formaliseret tilbud om efteruddannelse. Der er et stort spring fra at være tysk- og samfundsfagslærer til pludselig at sidde og gennemføre MUS-samtaler.”

Der var engang
Og hvis det med en samlet uddannelse for gymnasieledere ringer en klokke hos dig som læser, er det jo fordi, at der tidligere har været sådan en uddannelse. Men den eksisterer ikke mere, og det bør vi lave om på, mener GymLF.

Da gymnasierne blev selvejende institutioner, etablerede ministeriet i samarbejde med de to foreninger Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier en fælles uddannelse målrettet ledere i gymnasiet. Uddannelsen var fordelt over seks-otte undervisningsgange – nogle af dem med internat. Det betød, at deltagerne også automatisk lærte hinanden at kende og fik mulighed for at etablere netværk.

”Det var helt rigtigt set dengang, at staten gik ind i at etablere en fælles lederuddannelse i forbindelse med, at der skete en stor kompleksitetsforøgelse i ledelsen af gymnasierne,” siger Thomas Hyldal, som selv var en del af underviserteamet på den daværende uddannelse.

Forebyg fejl og uregelmæssigheder

Han og resten af GymLF’s bestyrelse mener, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med fordel kunne gå ind i etableringen af en uddannelse i samspil med de relevante organisationer.

”Man kunne antage, at en samlet uddannelse af gymnasielederne også ville være en fordel for STUK, som jo kunne undervise i specifikke emner på nogle af modulerne. Når vidensniveauet og dømmekraften bliver styrket på skolerne, gavner det også STUK. Det ville på sigt gøre det nemmere for STUK, som jo i forvejen har mindsket niveauet af vejledning til gymnasierne. Helt konkret vil man kunne undgå mange fejl og uregelmæssigheder, hvis alle nye ledere får en grundlæggende indføring i at være gymnasieleder,” siger Thomas Hyldal.

Lad os styrke det kollektive vidensniveau

GymLF mener, at en fælles uddannelse i grundelementerne i gymnasieledelse vil styrke det kollektive vidensniveau og udviklingskompetencerne i sektoren.

”Uden en fælles uddannelse bliver lederne meget afhængige af deres egne netværk og lokale løsninger på den enkelte skole. Så gør man måske i højere grad, som man plejer og får ikke udfordret sin praksis,” påpeger Thomas Hyldal.

Når det handler om formaliseret uddannelse af skoleledere i grundskolen og gymnasiet, halter Danmark bagefter vores nabolande. Både Sverige og Norge har obligatoriske skolelederuddannelser.

”Og det er ærgerligt, for det styrker sektorens effektivitet, at ledernes generelle og sektorspecifikke uddannelsesniveau er højt,” siger Thomas Hyldal og pointerer, at veluddannede gymnasieledere er bedre til at håndtere alt fra konflikter til regler om eksamensafvikling og indkøb af kuglepenne og sofaer.

En diplom er noget helt andet

I Danmark tager flertallet af gymnasielederne en diplom- eller en masteruddannelse i ledelse. Og det er godt at få en dybdegående viden om ledelse, pointerer Thomas Hyldal. Udfordringen med de pågældende uddannelser er bare, at de ikke er sektorspecifikke.

Derfor bygger mange gymnasieledere videre på deres lederuddannelse med enkeltkurser i forskellige temaer. Men GymLF mener, at de nuværende tilbud er for fragmenterede.

”Når lederuddannelsen hovedsageligt består af enkeltstående kurser i forskellige temaer, bliver det sværere at danne sig et samlet overblik over gymnasieledelsesopgaven,” siger Thomas Hyldal.

Netværk kræver længere forløb

De enkeltstående kurser betyder også, at gymnasielederne går glip af muligheden for at skabe et ledernetværk, som de kan sparre med.
”Ved selv at skulle stykke sin uddannelse sammen af enkeltkurser mister man netværksaspektet, og det er et stort tab. Så får man ikke den backinggroup, som et ledernetværk jo er,” siger Thomas Hyldal.

For et vigtigt aspekt i en fælles lederuddannelse er netop, at de deltagende ledere får mulighed for at opbygge et netværk, fordi de på uddannelsen lærer mennesker med samme job på andre skoler godt at kende. Og gymnasielederne vægter netop deltagelse i ledernetværk højt. Det ved vi fra GymLF’s trivselsundersøgelser.

”Det er værdifuldt, at man følges med et hold, og at en del af kursusgangene er internat. For vi ved, at det er med til at styrke netværksdannelsen. Og som leder har man brug for et netværk, som man kan sparre med,” siger Hyldal.

Dygtige mellemledere er afgørende

Set fra et rektorperspektiv er der store fordele i, at skolens uddannelsesledere får en samlet ledelsesuddannelse, som er målrettet ledelse i netop gymnasiesektoren.
”Som rektor har man brug for et ledelsesteam omkring sig, som har en solid grundviden om gymnasiedrift, og nogle mennesker, som man kan bruge som strategiske sparringspartnere. I jobbet som rektor kan man ikke sætte sig ind i materien på alle områder. Derfor er sparring og input fra de øvrige ledere helt afgørende,” siger Thomas Hyldal og peger på, at en fælles lederuddannelse også på sigt kan gøre det nemmere at rekruttere nye gymnasieledere.

”Når man ved, at der er et samlet uddannelsestilbud, vil det gøre det mere attraktivt at søge job som ny leder,” pointerer han.

En fælles gymnasielederuddannelse kan også have positiv betydning, når fremtidens rektorer skal rekrutteres.

”Det giver en selvtillid og en mere sammenhængende identitet som leder, når man har reel og solid viden om de mange aspekter af opgaven,” siger han.