Når verden står i flammer, gløder geopolitikken – også på rektorkontoret. Skal vi fx sende elever og lærere til USA i en Trump-tid? GymLF’s nyhedsbrev har talt med tre rektorer, der har grebet dilemmaet forskelligt an.
Hvad gør vi egentlig med studieturene i usikre tider med konstant gule breaking news-bjælker fra krig i Mellemøsten og et helt anderledes USA? GymLF’s nyhedsbrev har talt med tre rektorer om deres ledelsesmæssige overvejelser i en tid, hvor geopolitikken står i flammer.
Gennem det sidste års tid er den politiske situation i Trumps Amerika og kongeriget Danmarks diplomatiske udfordringer med fx USA lige pludselig ikke bare noget, man som gymnasieleder skal forholde sig til i nyhederne, men også en tirsdag morgen på kontoret.
De tre rektorer, vi har talt med, har taget vidt forskellige beslutninger på den konto. Den ene rektor fastholder studieture til USA, den anden sender eleverne til Canada i stedet og den tredje rektor husker med gru corona-tiden, hvor han havde 250 elever, der var strandet i ni forskellige lande. Læs deres ledelsesovervejelser i interviewene nedenfor.
”Det er afgørende, at vi kan komme trygt ind i landet, uden at nogle elever ender i et detentionscenter”
Ordrup Gymnasium har aflyst en studietur til USA, som skulle have fundet sted her i foråret 2026. Skolen har foreløbigt sat alle studierejser til USA på pause. Skolen fastholder dog indtil videre en udvekslingsrejse til deres samarbejdsskole i Philadelphia i Pennsylvania til efteråret 2026.
Søren Helstrup er rektor for Ordrup Gymnasium, hvor man har aflyst en studietur men fastholder en udvekslingstur til USA.Du har aflyst en elevrejse og fastholder en anden udvekslingstur til USA. Hvad har været dine ledelsesmæssige overvejelser?
”Min overvejelse nummer ét er altid: Hvad siger Udenrigsministeriets rejsevejledning. Og den har jo ikke ændret sig. Situationen med Trump, Nato og Grønland spiller ikke ind på min beslutning. For vi fører jo ikke udenrigspolitik som gymnasieledere. Så om vi kan lide Trump eller ej, er ikke afgørende for, om vi kan rejse til USA. Min beslutning om at sætte nogle rejser til USA på pause, handler om vores elevers og læreres tryghed. Det er afgørende, at vi kan komme trygt ind i landet, uden at nogle elever ender i et detentionscenter. Så da der kom historier frem i medierne om unge mennesker, som uforvarende blev tilbageholdt, når de forsøgte at rejse ind i USA, begyndte mine advarselslamper at blinke.”
Hvordan er beslutningen blevet taget imod?
”Der har ikke været noget palaver. Det er primært vores musikklasser, som har haft USA som rejsemål og hverken elever eller lærere har haft lyst til at rejse derover.”
Hvorfor fastholder I rejsen til jeres samarbejdsskoler i USA?
”Vi arbejder meget tæt sammen med to amerikanske samarbejdsskoler, som hjælper med at tage hånd om eleverne. De skal bo og indkvarteres privat. Så det tør jeg godt.”
Hvad tænker du om, at geopolitikken i stigende grad rykker ind på rektorkontoret?
”Det er ikke noget, jeg tænker over. Under corona-pandemien oplevede vi jo, at det var sundhedspolitikken, som rykkede ind på rektorkontoret. Da Mette Frederiksen lukkede landet den 11. marts 2020, havde jeg ni klasser og 250 elever ude i verden. Vi havde klasser i USA, Japan, Indien, på Malta og på Sicilien. Det var forfærdeligt at være leder i det. Jeg sad med frygten for, at nogle af eleverne simpelthen ikke kom hjem. Vi vidste jo ikke meget om sygdommen på det tidspunkt, så det var også frygten for, at elever og lærere skulle blive syge og indlagt på overfyldte hospitaler i udlandet. ”Jeg arbejdede i døgndrift de dage og var temmelig stresset, så da vi havde fået den sidste klasse hjem, tog jeg en sygedag, hvor jeg bare lå på sofaen.”
Så hvad er parallellen til corona-tiden nu?
”Det, som bekymrer mig mest i forhold til at rejse til USA, er at have elever, som ikke kan komme hjem. Så længe vores elever kan komme hjem, så er det fint.”
Det er nok ikke sidste gang, at der lander geopolitiske beslutninger på dit rektorbord. Hvilke tanker gør du dig fx om rejser til Kina, Indien eller Ungarn?
”Det gør jeg mig mange positive tanker om. Det er sundt for unge mennesker at komme ud og opleve en anderledes verden. Vi har fx tradition for studierejser til Kenya. Det er sundt for eleverne at lære, at man ikke taler på samme måde med en kenyansk politibetjent som med en dansk. Vi skal også have en klasse til Albanien. Eleverne får nogle konkrete oplevelser med, at lovgivning, autoritet og regler er anderledes i andre lande. Vi rejser ikke ud for at kigge på monumenter. Vi rejser ud for at få kulturmøder. Det er kernen i vores dannelsesopgave. Det, der betyder noget for mig, er at vi kan få vores elever hjem igen, og at Udenrigsministeriet ikke fraråder landet som rejsemål.”
”Hvem imponerer vi egentlig i USA ved at lade 15 danske gymnasieelever blive hjemme i protest?”
Hjørring Gymnasium fastholder udvekslingsture for 10-15 udvalgte elever fra 2.g til deres samarbejdsskole i Iowa i USA.
Elsebeth Gabel Austin er rektor for Hjørring Gymnasium, hvor man fastholder udvekslingsture til en samarbejdsskole i Iowa i USA.I tilbyder fortsat jeres elever at komme på udveksling i USA. Hvad er dine ledelsesmæssige overvejelser?
”Udviklingen med en præsident og en administration i USA, som kører deres eget løb, har givet anledning til at overveje vores studierejser og guidelines. Jeg har også udvekslet erfaringer med andre rektorer. Min konklusion er, at så længe eleverne gerne vil afsted, så er der ingen grund til at aflyse. For hvem imponerer vi egentlig i USA ved at lade 15 danske gymnasieelever blive hjemme i protest? Vi har politikerne til at bedrive politik. Jeg mener, at vi opskalerer situationen, hvis vi stopper helt almindelige unge mennesker fra hver sit land fra at være i dialog med hinanden.”
Der har været en del snak om indrejsende til USA, som er blevet tilbageholdt i lufthavnen på et tvivlsomt grundlag. Hvilke tanker gør du dig om elevernes sikkerhed i den forbindelse?
”Vi har rigtig meget erfaring med at sende vores elever ud i verden, og selvfølgelig kan man blive forsinket eller blive stoppet i tolden. Vi har tidligere haft situationer med elever, som er blevet stoppet og stillet spørgsmål af en skrankepave. Det kan du komme ud for i alle lande, og det løser sig jo. Jeg synes, vi er lidt for gode til at opbygge skræmmebilleder. Lad os nu se, om problemet er der, før vi løser det. Mine lærere er meget ansvarlige, og når de har mod på at tage af sted, så er det et ja fra mig.”
Hvad har været vigtigt for dig, da du skulle tage beslutningen?
”Jeg drøftede det selvfølgelig med lærerne og afventede, om eleverne ville bakke op - og det gjorde de. Men grundlæggende synes jeg, at vi har et ansvar for at opretholde dialogen. Det er vigtigere end nogensinde før at opretholde dialogen mellem USA og Europa. Vi må ikke lukke ned for muligheden for, at danske og amerikanske unge kan mødes og kommunikere og få indsigt i hinandens kulturer.”
Var der dilemmaer?
”Hvis der er et dilemma, så er det: Hvor lider eleverne mest overlast, hvis vi gennemfører turen eller hvis vi aflyser? Jeg har gennem tiden talt med så mange taknemmelige elever, som har været på udvekslingsrejser. De lærer så meget af at rejse ud, og det ville gøre mig ondt at sige, at de ikke skulle afsted på grund af nogle voksne menneskers politik.”
Hvordan er beslutningen blevet taget imod?
”Det har været stille og roligt. Vi er ret udramatiske og har tillid til hinanden her i Vendsyssel. Eleverne er jo over 18 år og kan også selv rejse ud i verden.”
Hvad tænker du om, at geopolitikken i stigende grad rykker ind på rektorkontoret?
”Geopolitikken har altid været her. På vores skole har vi rejst til mange meget forskellige lande og har flere langvarige samarbejder med skoler i andre lande. Jeg synes, vi skal være neutrale. Det skal ikke være mine politiske principper og overbevisninger, som styrer, hvor vi tager hen. Det vigtige er, at vi forbereder eleverne på forholdene og koderne i det land, de skal hen.”
Det er nok ikke sidste gang, at der lander geopolitiske beslutninger på dit rektorbord. Hvilke tanker gør du dig fx om rejser til Kina, Indien eller Ungarn?
”Jeg var med til at starte Hjørring Gymnasiums Kina-samarbejde op i 2006. Dengang var der også nogle, der mente, at man ikke kunne samarbejde med Kina. Men vi holdt fast, og det har været 20 år med nogle fantastiske ture. Jeg tror, vi gør vores fælles samfund en stor tjeneste ved at vise eleverne andre kulturer og give dem lov til at være i andre lande og smage på kulturen og sproget.
Er der noget, der kan ændre din holdning?
”Det er klart, at hvis der udstedes noget fra ministeriet om, at et land er usikkert at rejse til, så har vi jo en ny situation. For selvfølgelig skal vi følge retningslinjerne.”
”Opgaven er den samme, men spillepladen bliver mere og mere indskrænket”
Århus Statsgymnasium har besluttet at aflyse studieture til USA indtil videre. Skolen omdirigerede i efteråret en klasse med Engelsk A, som skulle have været på besøg på en samarbejdsskole i Detroit i USA. Holdet tog i stedet til Canada.
Dorte Fristrup er rektor for Århus Statsgymnasium, hvor man har besluttet at aflyse studieture til USA indtil videre.I aflyste en studietur til USA. Hvad var dine ledelsesmæssige overvejelser?
”Jeg noterede mig, at USA har fået en præsident, som er meget opmærksom på, hvem der kommer ind i landet. Jeg hørte flere eksempler på, at folk var blevet tilbageholdt i lufthavnen på grund af deres etniske oprindelse, tidligere rejsemål eller hvis de havde USA-kritisk materiale liggende på deres sociale medier eller i powerpoint-præsentationer på deres computer. Det gjorde, at jeg blev bekymret for, hvad der ville ske, hvis en elev blev tilbageholdt i det her ingenmandsland i lufthavnene. For hvis læreren er kommet ind, så er der jo ingen til at hjælpe eleven.”
Hvad bekymrede dig især?
”Tanken om at en elev skulle blive efterladt i ingenmandsland. Jeg ringede til Udenrigsministeriets borgerservice og fik bekræftet, at det er svært at hjælpe, hvis en borger bliver tilbageholdt på den måde i lufthavnen. Det var det med ikke at kunne gøre noget, som fyldte for mig ledelsesmæssigt. Alle rektorer er vant til at håndtere og handle i situationer, hvor elever i udlandet bliver nødstedte på den ene eller anden måde, hvis de kommer på sygehuset eller har tabt deres pas. Dråben for mig var tanken om at stå handlingslammet og afmægtig, selvom man har fulgt alle regler og har et visum.”
Hvad fyldte især for dig, da du skulle tage beslutningen?
”Jeg overvejede om argumentet var stærkt nok til at dirigere en hel klasse til en anden destination. Det var især svært, fordi rejsen til USA var bestilt og rejsebureauet delvist betalt. Men det lykkedes at få dirigeret eleverne om til Canada. Lærerne blev lettet for noget bekymring, og det var også begyndt at rumstere blandt eleverne. Ledelsesmæssigt gik ærgrelsen på at måtte aflyse et udvekslingsophold med en skole, som vi er ved at opbygge en relation til. Heldigvis var der stor forståelse fra deres side, og vi er fortsat i kontakt, så vi måske senere kan genoptage samarbejdet.”
Hvordan er beslutningen blevet taget imod?
”Jeg var spændt på, om der ville komme reaktioner, men lærerne var helt indforståede og stod egentlig med de samme bekymringer som mig. Der kom heller ingen negative reaktioner fra hverken elever eller forældre.”
Det er nok ikke sidste gang, at der lander geopolitiske beslutninger på dit rektorbord. Hvilke tanker gør du dig fx om rejser til Kina, Indien eller Ungarn?
”Jeg synes, det er kompliceret, fordi der er to modsatrettede behov her. Som uddannelsesinstitution har vi en helt central opgave med at åbne verden for de unge mennesker og give dem nogle perspektiver, så de får næsen væk fra deres egen navle. Hvordan ser der ud i andre lande, og hvordan ser andre på verden? Dét indblik og det udsyn skal man have som ungt menneske. Så vi skal på den ene side vise eleverne verden, og på den anden side skal vi også sørge for, at der er et vist niveau af tryghed, når vi sender dem ud. Man kan sige, at opgaven er den samme, men spillepladen bliver mere og mere indskrænket. For vi må ikke sende eleverne steder hen, hvor de risikerer ikke at kunne komme ind, eller hvor der er decideret utrygt at færdes.”