”Som leder handler det om at skabe et godt personalerum, hvor det ikke er finere at være lastvognsmekaniker end akademiker.”

Forestil dig, at du går ind i dit personalerum og sætter dig ved et bord og spiser frokost med en lastvognsmekaniker, en cand.mag. i historie, en sundhedsplejerske og en cand.scient. i matematik. Det var virkeligheden for Brian Linke, da han i to år var uddannelsesleder på et norsk gymnasium fra 2018-2020. Og det er en erfaring, som rykkede ved ham, og som har givet ham en forsmag på, hvordan dele af gymnasiesektoren i Danmark måske er om få år, når epx’en rykker ind på skolerne.

”Det, jeg fandt ud af i Norge, er, at mennesker jo finder hinanden. Vi ikke er så farlige eller forskellige fra hinanden,” siger Brian Linke, som er nyt medlem af GymLF’s bestyrelse, hvor han repræsenterer region Syddanmark.

Vi vender tilbage til flere erfaringer fra Norge, men først lige et kig på Brian Linke. Han er født på Sjælland, hovedsageligt opvokset i Vejle og blev selv student fra Rødkilde Gymnasium. Undervejs boede Brian Linke og hans familie tre år i Grønland– fra Brian var seks til han var ni år. Og det var måske her, udlængslen blev plantet i ham.

Rektordrømmen poppede tidligt op

Brian Linke har fagene religion og samfundsfag med i rygsækken. Allerede i 2013, da han sagde ja til et job som inspektor, kunne han mærke, at han godt kunne tænke sig at blive rektor på et tidspunkt.

”Lysten til at blive rektor engang poppede op, ret hurtigt efter at jeg smagte på ledelsesopgaverne første gang. Når man sidder i andet eller tredje ledelsesled, får man øje på nogle ting, man godt kunne tænke sig at lave om. Sådan tror jeg manges rektordrøm begynder,” siger Brian Linke.

I 2014 rykkede han til Rosborg Gymnasium & HF som uddannelsesleder og var glad for jobbet. Men så var der jo også den udlængsel dér.

”Både min kone og jeg har altid drømt om at bo og arbejde i udlandet og give vores børn den oplevelse. Så efter fire år som uddannelsesleder, begyndte jeg at kigge mig omkring efter job i udlandet og søgte forskellige stillinger,” fortæller han.

Kommende advokater og sneplovsførere

Brian Linke fik stillingen som studieleder på Jessheim Videregående Skole, som ligger lidt nord for Oslo, og flyttede med hele familien til Lillestrøm. Det norske gymnasium adskiller sig fra klassiske danske gymnasier ved, at der både er boglige og praktiske studieretninger under samme tag. Brian Linke var nærmeste leder for omkring 25 lærere.

”Her kunne en almindelig dag for en engelsklærer fx være et første modul med et hold ambitiøse elever i en klasse svarende til en stx-klasse, hvor de unge ville være jurister eller læger. Og i næste modul skulle læreren så undervise en klasse fyldt med drenge, som var ved at uddanne sig til at køre og reparere mejetærskere og sneplove,” fortæller Brian Linke, som oplevede, at det gjorde ledelsesopgaven ekstra spændende.

Du kunne jo også blive vagt i et stormagasin

Og med en epx på vej ind i det danske uddannelseslandskab, har Brian Linke måske fået forsmag på fremtiden på personalerummene på danske ungdomsuddannelser. På Jessheim Videregående Skole gik elever med ambitioner om at komme på universitetet side om side med kommende receptionister, landbrugsmaskine-mekanikere, sosu’er og en lang række andre fagspecialer.

”Så som leder handler det om at skabe et godt personalerum, hvor det ikke er finere at være lastvognsmekaniker end akademiker,” siger Brian Linke og peger på, at vi måske har noget at lære i Danmark.
”Vi har undersøgelser, som viser, at vi i gymnasiet i Danmark tit får vejledt unge frem mod, at de skal på universitetet, fordi det er den vej, mange af os selv kender til. Vi ved til gengæld ikke så meget om, hvordan det er at være vagt i et stormagasin, mekaniker eller receptionist. Og dér kan et blandet personalerum give en god blanding og en sund diversitet,” siger Brian Linke. 

Ikke altid enighed mellem fagforeningerne og 12 ledere

Og ja, rigtigt gættet: Det giver selvfølgelig også en masse bøvl, når mange forskellige slags fagligheder er samlet som lærere på den samme skole.

”Selvfølgelig giver det udfordringer. Der var fx tre-fire fagforeninger repræsenteret på lærerværelset. Og så var det en stor skole med tolv ledere i ledergruppen. Jeg var ansat på den linje, som minder om stx, men mine lederkolleger havde forskellige erhvervsuddannelser under sig, så der var mange forskellige dagsordner og prioriteter i rummet, når der var ledermøde. Men grundlæggende var der en god stemning og gensidig forståelse. Men det kræver noget ledelsesmæssigt at koordinere mange meget forskellige interesser,” forklarer Brian Linke.

Jeg har aldrig selv været den bedste underviser

Efter lidt over to år i Norge vendte familien hjem til Danmark, da Brian Linke fik job som rektor på Tornbjerg Gymnasium i Odense. Og rektorjobbet gør ham virkelig glad.

”Jeg nyder at lede og fordele og skabe gode rammer for dygtige undervisere. Jeg har aldrig selv været den bedste underviser. Jeg har altid elsket elevkontakten, men det med at forberede lange forløb og rette opgaver tiltalte mig ikke så meget. Til gengæld er det så meningsfuldt for mig som leder at skabe rammerne, spotte talentet hos underviserne, rydde forhindringer ad vejen, støtte dem og udvikle skolen,” siger Brian Linke.

Håber ministeriet tager en tur i helikopteren

Som hos de fleste andre gymnasieledere fylder de kommende ændringer i gymnasiesektoren også en del hos Tornbjerg-rektoren.

”Det, der fylder mest, er, at der ikke er kommet en tydelig udmelding om, hvad der skal ske i forhold til epx’en i de større byer. Vi ved ikke, om man skal konkurrere sig til at få epx’en,” siger Brian Linke og peger på, at det stadig er uklart, om skolerne selv skal byde sig til, eller om ministeriet kommer med en melding på baggrund af demografiske og geografiske hensyn og ledige, relevante bygninger og kapacitet.

”Min egen holdning er, at det bør ministeriet gøre. Vi er skolemennesker, vi skal ville det bedste for byens unge, og det er spild af samfundets penge og ressourcer, at alle gør sig lækre for at få epx. Her i Odense har vi en fælles aftale mellem skolerne om, at vi ikke bruger penge på at slås om eleverne, når de skal vælge gymnasium. Det fungerer godt. Så i det lys håber jeg, at ministeriet tager helikopterperspektivet, når de fordeler epx’en,” siger Brian Linke, som blandt andet i lyset af sine norske erfaringer med glæde slår dørene op for epx-elever og -lærere på Tornbjerg Gymnasium.

”Det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Jeg synes, det er inspirerende at have med forskellige elevtyper og lærertyper at gøre. Så hvis vi får muligheden, tager vi den gerne,” siger Brian Linke.

Skal gode folk i sektoren have en fastholdelsesbonus?

Til sidst skal vi lige runde de mærkesager, som Tornbjerg-rektoren gerne vil arbejde for i GymLF-bestyrelsen. Fx efterlyser Brian Linke, at sektoren bliver skarp på at fastholde dygtige lærere og ledere.

”Vi står over for store forandringer i sektoren, hvor der fx i 2030 ikke længere vil være nogen hf-centre. Jeg er optaget af, hvordan vi undgår, at dygtige undervisere og ledere forsvinder i årene op til 2030. Vi har ikke tradition for at give fastholdelsesbonusser i det offentlige, men det skulle vi måske overveje at gøre her, for det er katastrofalt for eleverne, hvis de dygtige ledere og lærere søger væk nu,” siger Brian Linke.

Et andet fokuspunkt for ham er ledertrivsel og at forebygge moralsk stress hos gymnasielederne.

”Den moralske stress kan komme, når man ikke har ressourcerne til at gøre det så godt, som man gerne vil.”

Bliver nogle ledere lidt privilegieblinde

Han peger på, at mange gymnasier – som hans eget – er så pressede på økonomien, at det gør ondt, hver gang en elev falder fra. Det går ud over arbejdsglæden, når der hverken er råd til tolærerordninger i udfordrede klasser eller efteruddannelse til værdsatte medarbejdere, pointerer han.

”Politikerne fastholder, at man får den samme gymnasieuddannelse overalt i landet. Men der er kæmpestor forskel på at have fem millioner i overskud eller underskud på en skole. Det skaber forskellige vilkår for lederne. For mig er det new public management, som er kørt af sporet, når der er så mange penge bundet op på den enkelte elev,” siger han og peger på, at mekanismen rammer hårdere på skoler med mange elever fra gymnasiefremmede hjem, som måske i højere grad falder fra.

”Vi har jo samme udgifter til en klasse uanset om der går 22 og 28 elever. Det kan i værste fald skabe A- og B-gymnasier. Og det er en situation, som nogle af mine lederkolleger rundt i landet måske kan være lidt privilegieblinde over for,” siger Brian Linke.