Forældresamarbejde er en voksende opgave for gymnasieledere i hele landet. Vi har talt med tre forskellige rektorer fra tre meget forskellige gymnasier i henholdsvis Rungsted, Vejle og Lemvig om netop den stigende opgave med forældrekontakt.
”Forældrekommunikation er en stigende opgave. Især når vi oplever mistrivsel hos elever, har vi et større og tættere forældresamarbejde, end vi har haft tidligere,” siger Ruth Kirkegaard, som er rektor på Rungsted Gymnasium nord for København.
Samme opfattelse finder vi hos Kristine Kortnum, som er rektor for Rødkilde Gymnasium i Vejle:
”Forældre fylder mere i unges liv i dag end for 25 år siden. Så hvis vi ikke plejer dem som samarbejdspartnere, så lykkes vi heller ikke med de ting, vi gerne vil lykkes med i klasserummet,” siger Kristine Kortnum.
På Lemvig Gymnasium, hvor Bo Haahr Larsen er rektor, er forældresamarbejde også en opgave i vækst, selvom forældrene ikke fylder ’vildt meget i hverdagen’, som han konstaterer:
”Nu ligger vi jo i Vestjylland, hvor der nok er en grundlæggende ret stor tiltro til autoriteter, men jeg oplever, at der er et behov for øget forældresamarbejde. Det er ikke, fordi vi bliver oversvømmet af klagesager, og vi har ikke mange konflikter med forældre, men vi har meget dialog med dem. Jeg oplever fx, at der er et stigende behov for forventningsafstemning med elever og forældre om, hvad det vil sige at gå i gymnasiet – om fravær og lektier fx,” siger Bo Haahr Larsen.
Forældrekommunikation er både den proaktive kommunikation fra skolen til fx forældremøder og den reaktive kommunikation, når skolen skal håndtere forældrehenvendelser.
Bruger forældremøder strategisk
På alle tre gymnasier har man de senere år skruet op for antallet af forældremøder i 1.g og har både et forældremøde, før eleverne begynder på skolen, og et eller to forældremøder, når de er i gang med 1.g.
På Rødkilde Gymnasium har man lagt en bevidst og proaktiv tilgang til forældresamarbejdet.
”Vi bruger forældrekommunikationen strategisk og har bevidst tænkt forældrene ind som medspillere i årshjulet i 1.g. Jeg tror, at det, at vi er proaktive, gør, at vi senere ikke har så mange henvendelser fra forældrene,” siger Kristine Kortnum.
På Rødkilde er der tre forældremøder inden jul i 1.g – ét i juni før skolestart, et i forbindelse med opstart i grundforløbsklasser og ét i forbindelse med studieretningsvalg.
”Vi har bevidst valgt at have tæt kommunikation med forældrene i forbindelse med elevernes opstart i 1.g, så de får tillid til os som skole og som mennesker og forstår vores valg og holdninger. For vi har jo brug for, at de understøtter de værdier og holdninger – fx når det handler om alkohol,” forklarer Kristine Kortnum.
”På et af forældremøderne taler vi fx med forældrene om forfester. Vi beder direkte om, at de hjælper eleverne med, at hele klassen bliver inviteret til forfest. For selvom det sociale også er noget, der foregår i fritiden, så mærker vi nogle store skvulp i skolen, som følger af de beslutninger, man tager derhjemme. Det, der foregår uden for skolen, kan gå ud over klassefællesskabet og det faglige, hvis der er en konflikt eller nogen føler sig udenfor. Det fortæller vi forældrene om,” siger Kristine Kortnum.
Forældre er topvigtige ambassadører
På Rungsted Gymnasium har rektor Ruth Kirkegaard også en strategisk tilgang til forældresamarbejdet. Hun kalder forældrene for nogle af skolens vigtigste ambassadører.
”Vi tænker hele tiden forældregruppen ind i vores kommunikation. Med 800 elever har vi over 1.600 forældre, som er vores potentielle ambassadører. Ingen er bedre til at fortælle den positive historie om vores skole og stx end forældre og elever,” siger hun.
”Heldigvis fylder eleverne mest i hverdagen, men vi ved godt, at forældrene altid kun er et lille skridt bag dem, så de er vores vigtige samarbejdspartnere. Jeg ser sådan på det, at forældresamarbejdet skal passe ligesom blomster i haven. Det er en opgave, som er meget tæt knyttet til at skabe den gode fortælling og vibe omkring en skole,” siger Ruth Kirkegaard.
Det har hun som rektor taget konsekvensen af og producerer hver anden måned det, hun selv betegner som ’et oldschool-nyhedsbrev’, som bliver sendt til alle forældre via mail.
Rektor er redaktør for nyhedsbrevet
I nyhedsbrevet fra Rungstedrektoren kan forældre og andre interesserede dykke ned i en masse små artikler, fotos og nyheder, som fortæller om nye tiltag og livet på skolen.
”Jeg ser nyhedsbrevet som en måde at få de gode historier om skolen til at sprede sig som ringe i vandet. Og det kan potentielt være med til at forebygge konfliktsituationer,” forklarer hun.
”Når forældrene kender skolen og ved, at vi har en masse faglige aktiviteter og passer på vores elever, så skaber det tryghed. Så ved forældrene, at vi er professionelle og har styr på butikken. Og det betyder noget den dag, der skulle opstå en konfliktsituation,” siger Ruth Kirkegaard.
Nyhedsbrevet udkommer i et fast rul hver anden måned. Selvom det måske er en opgave, som kunne udliciteres til andre, er det Ruth Kirkegaard og det øvrige ledelsesteam på skolen, som er pennefører på nyhedsbrevet. Rektor bruger selv et par arbejdsdage på hvert nyhedsbrev.
”Jeg tror, det er en styrke, at jeg selv laver det, for så kan jeg lægge den vinkel på nyhedsbrevet, som jeg synes, vi har brug for strategisk. Det hjælper mig også med selv at være helt tæt på alt det, der foregår på skolen,” siger Ruth Kirkegaard.
Hvornår får jeg forældrekoden til Lectio?
Gennem de unges gymnasietid skulle forældrene også gerne modnes. Og dét skal forældresamarbejdet bære præg af, mener de tre rektorer. Når eleverne begynder i 1.g, er der mere forældrekontakt, som så stille og roligt udfases hen over 2.g til kun at handle om forældrekontakt ved festlige lejligheder i 3.g.
De tre rektorer er enige om, at omfanget af forældrekommunikation bliver mindre, jo længere eleverne kommer i skolesystemet. Forældrene ved godt, at gymnasiet ikke er folkeskolen – i hvert fald med hovedet. Ruth Kirkegaard udtrykker det sådan her:
”Forældrene kan godt være Aula-mætte efter folkeskolen, og til 1.g-forældremøderne siger mange forældre, at de slet ikke har behov for at komme på skolen hele tiden og gerne vil give mere slip på deres børn. Så de er klar – i hvert fald verbalt,” siger hun og fortæller med et skævt smil, at der jo godt alligevel kan komme spørgsmål som ’hvornår får jeg så min forældrekode til Lectio?’.
At skrue op for eleverne og ned for forældrene
Kristine Kortnum ser det intensiverede forældresamarbejde i 1.g som en investering:
”Det er et reelt dilemma, hvor meget forældrekontakten skal fylde. På den ene side skal vi ikke være lige så meget i kontakt med forældrene, som de er vant til fra folkeskolen. Og på den anden side kan vi se, at der er kontant afregning på den faglige udvikling, hvis klasserne ikke fungerer. Jeg synes, det fungerer at tænke i progression, så man får etableret et godt fundament af kommunikation med forældrene fra begyndelsen, og så slipper vi taget. Men det kan vi jo kun gøre, fordi forældrene kender os og har en ro ved os,” siger Kristine Kortnum.
Bo Haahr Larsen ser det som en central del af dannelsesopgaven at skrue op for elevansvaret og ned for forældrekommunikationen i løbet af gymnasietiden.
”Eleverne bliver jo myndige, mens de går hos os. En del af opgaven med at danne eleverne er også at vænne dem til at stå på egne ben og stå på mål for deres egne handlinger. Jeg kan se, at der er brug for et tæt forældresamarbejde ved overgangen og opstarten i gymnasiet, men i løbet af gymnasietiden skal de stå på egne ben og forældresamarbejdet skal ophøre. Jeg ønsker ikke, at vi skal have tæt forældrekontakt til forældre, når deres børn er over 18,” siger Bo Haahr Larsen.
Nu tager du en dyb indånding og taler med Antons far
Af og til kan kontakten med forældre kræve en dyb indånding. Fra Lemvig fortæller Bo Haahr Larsen:
”Vi har nogle få forældre, som bliver ved og ikke respekterer, at vi har taget en beslutning. Det kan fx være, hvis de har krav om, at vi skal tage nogle særlige hensyn til deres børn i undervisningen, og vi vurderer, at det er et serviceniveau, som vi ikke kan honorere.”
Kristine Kortnum supplerer fra Vejle:
”Vi har en divers forældreskare og møder indimellem nogle forældre, som mangler helikopterperspektivet og blikket for fællesskabet, men det prøver vi så at give dem. Og så kan langt de fleste jo sagtens forstå det,” siger hun.
Men indimellem kan hun godt have en oplevelse af, at forældregruppen er meget bred.
”Lidt firkantet sagt, så er der nogle forældre, som er meget på banen og optagede af, at deres børn trives og har det godt, og som let bliver bekymrede og kontakter os. Og så har vi også en gruppe forældre, som vi måske ville ønske, kom lidt mere på banen i forhold til deres børn,” forklarer Kristine Kortnum.
Orden i det juridiske pennalhus
På Rungsted Gymnasium kan de sager, som der går jura i, godt fylde lidt ekstra.
”Vi gør os i særlig grad umage i sager med sanktioner, hvor der er et juridisk spor, som trækker tråde til forvaltningsloven med fx partshøringer. Her oplever vi, at forældrene kan komme på banen og levere et solidt juridisk push-back. De sager bruger vi rigtig lang tid på i ledelsen, så vi er sikre på, at vi overholder loven til punkt og prikke. Vi søger også råd hos en jurist fra gymnasiefællesskabet for at sikre, at vi gør det, vi skal,” siger Ruth Kirkegaard.
Hun understreger, at der selvfølgelig skal være fuldstændig orden i skolens juridiske pennalhus, når det handler om sanktioner af elever. Hun oplever stor opbakning fx i forbindelse med nultolerance over for alkohol på studieture.
”Men trods den store opbakning kan det alligevel ske undtagelsesvis, at jeg får en firesiders forældremail med juridiske vendinger tilbage, når jeg har givet en elev en sanktion. Der kan jeg godt nogle gange ønske, at der var en voksen, som bakkede op om de fælles regler og sagde: ’Ok, søn, du har gjort noget dumt, den må du æde’,” siger Ruth Kirkegaard.
”Men alle forældre forstår jo godt, at ingen lærere vil rejse til Rom med 30 elever, som går i byen og drikker sig fulde. For forældrene forventer jo, at vi passer på deres sønner og døtre og bringer dem sikkert hjem igen fra studietur.”
Der er power i curlingforældrene
Så trods øget arbejdspres ved telefon, mail og forældremøder ser alle tre rektorer først og fremmest det øgede forældresamarbejde som noget positivt. Kristine Kortnum oplever, at de ressourcestærke og aktive forældre kan bidrage med meget andet end at være curlingforældre, som fejer forhindringerne væk for deres børn:
”De bidrager med rigtig meget positivt, når de er medspillere. De understøtter, at deres unge fastholdes i uddannelse, de er interesserede i deres børns skolegang, og de lægger hus til de unges sociale liv. De bidrager positivt på mange måder og har en kæmpe drivkraft, som kommer fællesskabet til gavn,” siger Kristine Kortnum. Hun nævner som eksempel, at nogle forældre på Rødkilde har stiftet en fond, som skal hjælpe eleverne med at få penge til et studieophold på Filippinerne.
Også Ruth Kirkegaard ser primært forældrene som en stærk ressource:
”Man kunne overveje, om vi kan bruge forældrene endnu mere proaktivt fx til at deltage i den offentlige debat om alt fra ministerens forslag om nye adgangskrav til samtalen om taxametersystem og elevfordeling. Samlet har sektoren jo et stærkt ambassadørkorps og en fantastisk alliancepartner i forældrene, som kan mobiliseres,” siger Ruth Kirkegaard.
Klager er sjældent konstruktive
Bo Haahr Larsen ser også grundlæggende positivt på dialogen med forældrene, som i Lemvig ofte ringer direkte til rektor.
”Vi er en forholdsvis lille skole med 325 elever i en mindre by, hvor man kender de fleste fra bybilledet, så hvis der er noget, ringer man til rektor og får en snak. Den mulighed er også en del af den nærhed og kvalitet, vi gerne vil levere som en lille skole. Men det er jo altid en prioritering, om man kan bruge 45 minutter af sin arbejdsdag på at tale med en forælder,” siger Bo Haahr Larsen, der dog har et stille ønske:
”Jeg håber ikke, at niveauet for forældrekontakt kommer til at svulme op til et niveau, som er højere end i dag. Jeg kan jo se og høre, at klagesager bliver en tiltagende tung opgave for mange af mine kolleger. Det er en uheldig udvikling for sektoren, for der kommer sjældent noget konstruktivt ud af dem,” siger han.